Whats not to like?

Det er fredag og solen skinner fra en blå himmel.

Der er forårstegn i naturen og i min lille gårdhave kan jeg konstatere at tidligere beboere har været rundhåndet med blomsterløgene – der titter i hvert fald spirer op alle vegne af forskellig slags, som jeg kan glæde mig over at se i blomst den næste tid.

Der er ingen planer for weekenden og det er præcis sådan jeg foretrækker det.

Der er nogle praktiske opgaver jeg skal have fikset, men to-do listen er ikke så lang – den kan klares på et par timer og så er resten til ‘fri leg’.

Jeg arbejder fortsat hjemme flere dage om ugen og efter en 1:1 med min nye leder i onsdag ser jeg ind i en tid – også efter Corona – hvor jeg gerne må tage en dag eller to hjemme om ugen.

Han var helt uforstående overfor, at nogen overhovedet kan stortrives med hjemmearbejdet, men det gør jeg og det accepterede han.

I dag har jeg dog været på kontoret. Mutters alene. Lyset er slukket omkring mig flere gange i dag, så jeg lige har måttet op og lave en sprællemand for at få det tændt igen. Måske meget godt at jeg var mutters alene.

One Comment

  • Helle Klitgaard

    Det lyder som en dejligt weekend, god fornøjelse 🙂

    En dag eller to hjemme, det kunne jeg også trives med (hvis jeg ikke tilbragte alle dage hjemme). Det havde været fedt, dengang jeg havde små børn. Min svigerdatter har muigheden – det gør det nemmere med et barn i huset.

Skriv et svar til Helle Klitgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *