Færdig

Vi har for et års tid siden taget et nyt CRM system i brug, men på grund af manglende funktioner har vi ikke arbejdet i det fuldt ud.

Funktionerne mangler fortsat, men det har ikke hindret beslutningen om at vi pr. januar 21 går all-in og efterlader vores gode gamle værktøj bag os.

Jeg satte mig tilrette kl. 07:00 og kastede mig ud i at lave månedens fratrædelser i det nye system. Den første tog mig 13 minutter at lave, men som dagen gik fik jeg en vis rutine. Da jeg oprettede den sidste af ca. 50 var kl. 14:00 og jeg havde hverken fået kaffe eller spist frokost.

Så var jeg også selv færdig…

Jeg lagde seletøjet på de to franske og kørte en tur mod nord.

I dag var vejet lige tilpas til en strandtur – også for den tyndpelsede Bob, som hverken gider regn- eller blæsevejr.

En time herude og så er både CRM systemer og trætheden glemt…

3 Comments

    • Mette

      Det bliver mig, der lukker og slukker 😉

      Der er mange, der rejser af sig selv og så har vi en del eksterne konsulenter, som er på korttidskontrakt – så 50-70 fratrædfelser hver måned er ret normalt.

      • Mette L

        Øv, og stakkels dem, der skal leve af korttidskontrakter. Det har vi heldigvis fået gjort op med hos os. Sådan levede vores forskningsassistenter også i mange år.

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *