Lidt kongelig har man vel lov at være

Når medlemmer af kongehuset har fødselsdag bliver der altid offentliggjort nye portrætter af fødselaren.

Det vil jeg da ikke stå tilbage for. Jeg har godt nok glemt mit diadem, men fødselsdag, det har jeg.

Madammen her bliver 58.

O T T E O G H A L V T R T E D S

Jeg er blevet rundere med årene – og det er ikke kun om hofterne.

Rundere og rummeligere.

Alderen åbner nogle døre, som jeg ikke anede eksisterede. Det er noget med at få en dybere fornemmelse og forståelse for det, der gør mig glad og giver værdi, hvad jeg vil have – og navnligt ikke have i mit liv og så evnen til at være græsk katolsk i forhold til hvad andre måtte mene om mig.

Jeg har det rigtig fint med min alder, også med de 58, men… det går unægtelig den forkerte vej.

De sidste mange år er vi gået ud og spise på min fødselsdag, men også det har Coronaen sat en stopper for – og så er det jo fantastisk at have fået en kok i familien, som i aftes overtog mit køkken og serverede den lækreste fødselsdagsmenu ved mit eget spisebord.

11 Comments

  • Helle Klitgaard

    TILLYKKE – også her – skal du have, selv om det er et par dage siden.
    Jeg har altid været græsk-katolsk mht andres mening, og der er ikke sket ændringer, da jeg fyldte 58.
    Du ser skide godt ud 🙂

  • Trine

    Forsinket men hjerteligt tillykke med din dag!
    – sikke lækker mad og jeg er total vild med dit hår altså..
    jeg har lige et par år til 58 endnu.. men hvis du er standarden for den årgang så skal jeg sgu til at arbejde på at se så godt og ung ud!!! der er hårdt arbejde forude for mig siger jeg bare 🙂

  • Mette L

    S T O R T tillykke med fødselsdagen <3 Du ser vildt godt ud!!! 🙂 Jeg håber virkelig, jeg kommer bare lidt i nærheden af den hårfarve. Lige nu ved det ikke rigtigt, hvilken vej det vil (ud over den obligatoriske knold-i-nakken fritz, som fungerer til hjemmearbejdspladsen). Og min tålmodighed er ikke rigtigt til det der blånelse-shampoo, som skal sidde i mindst 5 min.

    Jeg gad godt kunne blive udsat for en god omgang kokke-tilberedt mad i mit eget hjem, så det er da en af de bedste fødselsdagsgaver længe, hvis du spø'r mig 🙂

    • Mette

      Jeg har sådan en blå shampoo som min frisør spørger om jeg husker at bruge – det er lige som med tandtråd som jeg kun bruger når tandlægen minder mig om det.

      Det var så lækker mad. Jeg tror, at jeg skal til at søge specifikt efter en kok på diverse datingapps og -sider 🙂

  • Rikke

    Et stort tillykke til en smuk fødselar 🙂 Det må for øvrigt være helt friske billeder, for det er da ikke længe siden din Bursfjell genser hoppede af pindene. Håber du får en dejlig dag i dag, også selvom du fik din fødselsdagsmenu lidt på forhånd (det ser dæleme lækkert ud).

    • Mette

      De er helt friske – taget i sidste uge ude i skoven. Og tusind tak for gaven Rikke – den er så smuk den lille vase. Der kommer en længere besked når jeg lige får lidt tid for mig selv 🙂

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *