Nu er det snart

Jeg er nået dertil i den her flytning, at jeg mange gange om dagen åbner en skuffe eller kigger i et skab… forgæves.

Det der engang lå der, ligger nu i flyttekasser.

Jeg har et lille depot. En kop, en kniv, et glas, to håndklæder og den slags… sådan jeg lige kan klare mig de næste par dage.

Jeg har dog ikke forudset alting. F.eks. måtte jeg i XL-Byg og købe mig endnu et umbraco nøglesæt. Jeg har et, som en gammel kæreste ‘glemte’, men i hvilken kasse var det lige?!?

Til morgen har jeg kørt to vognfulde hen af det, som ikke lader sig pakke.

Finn Vicevært og en maler er i gang derhenne og får de sidste ting på plads. Den nypudsede væg males og får nye fodlister, en vindueskarm sættes på plads, nye fuger omkring håndvasken og i bruseren og flere andre småting.

Desværre har der boet nogle mennesker i huset tidligere, som har været meget hårde ved det (og det er ikke min søster som jeg overtager fra). Der er en grim ridse i køkkenbordpladen, mærker og maling på skabe og døre, klister på gulvet – og inden min søster flyttede ind måtte der en ny ovn til. Den, der var i huset kunne simpelthen ikke gøres ren. Ydermere kunne jeg forstå, at de smuttede i ly af mørket og efterlod en kæmpe regning til udlejer.

Hvis de fremover ikke lejer ud til hvem som helst, så forstår jeg det godt.

Finn & Co. kommer igen i morgen og laver det sidste og fjerner deres lille Storm P arrangement 🙂

2 Comments

  • Mette L

    Hvad Storm P’er de? En nylimet fodliste måske?
    Og køleskabet? Larmer det stadig derudaf, eller kommer der et nyt?

    • Mette

      Lige præcis en nylimet fodliste 🙂

      Køleskabet siger ikke noget nu, men Finn Vicevært har set og ikke mindst hørt videoen. En af lørdagens flyttefolk er køletekniker og han kigger på den ‘vinge’, som han kalder blæseren.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *