Maj

Første maj. Ingen røde faner og ingen fridag, men til gengæld smuk solskin og en hjemmearbejdsdag, der meget snart er slut.

Fra den 10. maj begynder firmaet så småt en genåbning. Max 25% af medarbejderne i en afdeling må møde ind på kontoret.

Vi er 3 og 25% af 3…

Vores vagtplan fortsætter vist bare som hidtil. To arbejder hjemme og en møder på kontoret.

Forskellen bliver, at vi kan opleve at få kunder i ‘butikken’ og det skal vi have lagt en plan for – nøjagtig som havde vi været en rigtig butik.

Snart vil jeg køre til Gug Planteskole. Jeg vil have græs i krukker på terrassen. Højt græs som kan danne en levende grøn væg. Dels mod naboen, men også som baggrund for mine krukker.

Vi skal indstille os på en sommer hjemme og så må udepladsen gerne være en, hvor man har lyst til at opholde sig og hvis det også kan blive på lange lune sommeraftener, så skal jeg ikke bede om mere.

God weekend til dig.

4 Comments

  • Liselotte

    Jeg er i gang med det samme. At gøre alting fint herhjemme, for vi skal nok tilbringe en god del af sommeren på Tjørnevang og ikke i sommerhuset, så der skal være dejligt begge steder. I weekenderne bliver det sommerhuset. Jeg glæder mig og der er ingen have, men en masse smuk natur at nyde uden indsats. Når det skal være, er det fint kun at skulle passe grønt det ene sted. Gug Planteskole er for øvrigt også min foretrukne plantepusher 🙂

    • Mette

      Jeg tror, at det bliver min sidste sommer med den store have. Kroppen egner sig ikke længere til at knokle med at grave, klippe hæk og alt det andet der følger med, så jeg kigger efter alternativer.

      De har mange fine ting i Gug Planteskole og så går man ikke forgæves efter kyndig vejledning 🙂

  • Line

    Vi har købt os en lille corona-campingvogn til hjemme sommerferie. Det er mega usexet, men helt sikkert meget praktisk til at kunne komme lidt rundt på ferie denne sommer. Vi tager den første tur på bededagsferie til Hals i næste uge – du kan jo lige stikke forbi og se vidunderet hvis du får lyst 😀

    • Mette

      Det er da mega hyggeligt med sådan en vogn. Jeg gad godt, jeg turde køre rundt med sådan en, så ville jeg spænde den bag på og bare køre ud i det blå hele sommeren.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *