Wake-up light

På hverdagsmorgener vil jeg helst køre hjemmefra allersenest kl. 6:30. Kommer jeg senere afsted kan jeg være ret sikker på at hænge i en kø, der kan strække sig 10 km. nord for Limfjordstunnelen og så kan det tage langt over en time at køre de 31 kilometer fra Hals til Havnen.

Om vinteren finder jeg det enormt svært at komme ud af fjerene og kommer ofte alt for sent af sted.

I lørdags investerede jeg i et nyt vækkeur, hvor jeg vækkes af lys, der tændes en halv time inden vækketid og gradvist bliver kraftigere.

Hele ugen er jeg vågnet af mig selv 5-10 minutter inden alarmen er gået. Frisk. Det er som om lyset stimulerer kroppen til at vågne naturligt.

En god investering hvis det fortsætter…

Lyset blev også tændt på himlen i dag og det var så skønt at se solen igen. At vi så også have fået en lillebitte smule sne og temperaturen lå lige omkring frysepunktet gjorde bestemt ikke eftermiddagens strandtur ringere.

3 Comments

Skriv et svar til Stine PH Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *