Tak Kevin

Min arbejdstitel er ‘Teknisk konsulent’ og det står temmelig meget i kontrast til, hvor lidt jeg går op i teknik. Heller ikke fototeknik har min interesse og for mig er det at ‘se’ de gode billeder og forhåbentligt formidle en stemning langt det vigtigste ved at fotografere.

Jeg er medlem at forskellige fotoforaer og her er det kun M – manuel mode, der dur. Det er ligefremt flovt at sige, at man benytter sig af automode.

Mit kamera står altid på A. Auto lukkertid. Auto Blænde. Auto ISO. Har jeg brug for det, kan jeg på Fuji lynhurtigt ændre den del jeg ønsker og lade kameraet ordne resten.

Nu er det ude…

Mit store fotografiske forebillede er Kevin Mullins. Fuji fotograf. Han kan om nogen formidle en stemning. Jeg ved ikke om du kender ham, men jeg er i den grad draget af hans evne til se og formidle.

I stedet for at bekymre sig om teknikken, skyder han ofte i ‘Auto’ mode og fanger de de fineste øjeblikke uanset om det er til bryllupper eller på gaden han fotograferer. Øjeblikke som han ville gå glip af, hvis han første skulle tænke i blænde, iso og lukkertid…

OG han siger det, uden at være det mindste flov.

Look and think before opening the shutter.
The heart and mind are the true lens of the camera.

3 Comments

  • Deborah

    Jeg kan så i den grad tilslutte mig. Når hestene kommer med 60+ km i timen er der altså langt fra tid til at stå og fumle med den slags Hvis det er stillbilleder, jeg skal tage er det jo noget andet, men der er sjældent brug for det og slet ikke efter, jeg har fået mit Canon 600D (ekstra udover 40D), som er helt fantastisk. Er så glad for det.

  • Helle

    Jeg plejer at sige, at teknikken ikke interesserer mig – kun motivet 🙂 og at en god fotograf kan tage et godt billede med lige gyldigt hvilket kamera. Jeg troede, at jeg var temmelig alene med den teori 😉 men at du altid bruger A, det havde jeg godt nok ikke troet, dine billeder emmer jo af “de rigtige indstillinger”, de er så perfekte og så gode, men hvor er det dejligt at høre, at du gør det sådan … dog har jeg et problem med mit fuji, jeg får ofte blåstik på indendørsbilleder, og jeg orker ikke forsøge at finde ud af, om jeg har nogle forkerte indstillinger et eller andet sted – jeg bruger A, men har dog ændret nogle ting i kameraet, når jeg er faldet over et og andet her og der.

Skriv et svar til Helle Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *