Ugen kort

  • Bob tog livet af endnu en hundeseng. Denne gang den (dyre) gule. Fremover er det ‘baljen’, når han er alene hjemme… den indeholder ikke den meget uimodståelige pladevat.
  • ‘Vi’ har fået 10 for endnu en aflevering. Hegel, værklæsning. Jeg forsøgte end ikke at forstå, men læste blot korrektur og lavede et lækkert layout. Forventningen var 4 eller 7, så 10 er ret tilfredstillende for så svær en opgave.
  • Min fototaske er komplet. Sidste investering og det eneste objektiv jeg manglede i tasken var et macro objektiv.
  • Jeg er selvfølgelig noget utålmodig for at få det afprøvet i praksis og derfor overvejer jeg en tur i Randers Regnskov i morgen eller lørdag. Masser af motiver og perfekt ‘vejr’ til macrofotografering.
  • Jeg står overfor sidste korte weekend i det her forår. Fra næste uge har jeg mandagsfri i 5 uger. Jeg glæder mig helt vildt.
  • “Det må da være din mor!” kom det stille fra en af Podens Algade kolleger da jeg trådte ind i forretningen. Jeg kan ikke se, at vi ligner hinanden, man andre må se noget jeg ikke kan se.

Til gengæld har jeg – af flere uafhængigt af hinanden – fået at vide, at jeg ligne Ghita Nørby, som i den sidste uge i den grad er kommet i vælten. Jeg ønsker mig at blive sådan en diva, når jeg engang bliver 84.

Og så for at binde en sløjfe til mit nyeste skæve loppefund (glashovedet af John Lennon på dagens billede) synes jeg vi skal slutte ugen med Imagine

2 Comments

  • Helle

    Det er da det fedeste loppefund.

    Jeg har ikke hørt interviewet med Githa, kun klip, men jeg har aldrig brudt mig om journalisten, tænkte næsten det samme, som Githa sagde, engang jeg hørte et program med hende. Så jeg er nok allerede en gammel og sær diva- hurra 🙂

    • Mette

      Det er sådan lidt kitchet, men jeg måtte altså have det hoved med hjem 🙂

      I dag er råbåndet med Githa så lagt ud, og det viser sig at det er klippet så det passer bedst i radioens kram. Selvfølgelig. Virkeligheden er sjældent som medierne fremstiller den.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *