Fra have til mave

I går eftermiddag plukkede jeg de fineste nye skud fra min rabarber og lavede en lille portion rabarberkompot.

Jeg havde ca. 4 dl. rabarber skåret i 1 cm stykker, som jeg dryssede med 8 spsk. rørsukker. Det rørte jeg sammen i en gryde, tilsatte korn og stang fra en vanillestang og lod stå og trække i en halv time.

Så kogte jeg det kort op – 4-5 minutter cirka – hældte i et skoldet glas og satte på køl.

Nøj, det er godt på morgenens skyr.

Konservering er helt unødvendigt for det får hurtigt ben at gå på.

Mine rabarber er desværre meget lyse, så jeg får ikke den flotte røde rabarber farve – måske skulle jeg dyrke en sort mere som kunne supplere med lidt farve. Men hvilken?

7 Comments

    • Susanne

      Jo, de er meget mindre og rødere, jeg har dog ingen kvaler over at komme lidt rød saft eller i mangel af bedre, rød frugtfarve i.

      • Mette

        Ahhh den tanke have jeg overhovedet ikke tænkt – vil den røde saft ikke giver ‘forkert’ smag? Eller man skal måske ikke bruge så meget?

        • Susanne

          Nej, det ændrer ikke på smagen, det er jo kun lidt man bruger. Det allerbedste er hyldebærsaft, hvis folk ellers kan lade være med at ribbe buskene for blomster 😉 saft af bærrene, er super sundt, og dejligt at have i vinter sæsongen, når forkølelse og influenzaen hærger.

    • Mette

      Det er nok sådan en lille forkølet en min nabo har – hun har de sidste 5 år kunnet høste 5 stilke – flotte røde dog 🙂

      Jeg vil prøve med lidt snyd som Susanne foreslår. Shyyyy.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *