Lydigheds champion

… er vi ikke endnu. Om vi nogensinde bliver det er stærkt tvivlsomt, men mindre kan også gøre det og det går forbavsende godt med den bette Bob D til hundetræningen.

Kontaktøvelserne er vi skide gode til og de danner ligesom grundlag for vores videre arbejde – og så er det herligt at opleve, at hans omgang med de andre hvalpe er præget af glad nysgerrighed og intet andet.

Nogle af mine medkursister er laaaangt mere udfordrede og har hunde, der kræver en del mere arbejde.

I dag tager vi den med ro.

En lille tur ved stranden er det blevet til og ellers ligger vi på den lade side. Jeg på sofaen og Bob i en solstråle på gulvet ved siden af. Vi tanker energi til weekenden og brygger på det lille indlæg vi er JEG er blevet bedt om at holde… om Bob eller rettere om den Franske Bulldog og hvorfor jeg har valgt netop den race.

Vi har levet sammen nu i 5 uger. Det har naturligvis været hårdt. Den manglende nattesøvn og den konstante opmærksomhed en hvalp kræver trækker tænder ud.

Udover det har han fuldt ud levet op til de forventinger jeg havde qua mine weekender med Jack.

2 Comments

  • Anette

    Det da heler ikke nødvendigt at være lydighed champignon. .. bare man er en sød og kærlig hund som kan de vigtigste spilleregler (både mellem hunde og mennesker)

    God fornøjelse med oplægget.
    hvor skal det holdes?

    • Mette

      Det bare gas – jeg har overhovedet ingen ambitioner i den retning. Havde jeg det, havde jeg ikke valgt en Fransk Bulldog 😉

      Jeg stiller mig fint tilfreds med lydighed til husbehov: at han kommer når jeg kalder, går pænt i snor og opfører sig behersket, når vi møder hunde og mennesker og får besøg.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *