På den anden side af Ingolf og (…)

Drosselfuglene mæsker sig i de æbler Ingolf har rystet ned i weekenden.

Der hænger kun en håndfuld frugter tilbage, som stædigt holder fast i grenene.

En del er samlet op og kasseret.

Resten får lov at ligge til fuglene.

Og ormene.

Lørdag var græsset tørt nok til at bliver slået for sidste gang i år. Eller hvad jeg tror, var sidste gang. Min kække svigersøn bemærkede, at jeg igen havde undladt at slå græsset under æbletræet. Min undskyldning er hensynet til fuglene … en ide om, at de ikke vil spise æblerne, hvis de er kørt helt i smadder!?! Måske er det snarere noget med at hoppe over, hvor gærdet er lavest, men sig det endelig ikke til nogen.


Hoppe over, er et udtryk (…) bruger som afvisning. Jeg hopper over. Om han tror det er mindre afvisende end et nej, ved jeg ikke. Selv har jeg vist aldrig sagt nej. Til ham. Jeg har været med på de fleste af hans tossede indfald og har heller aldrig afvist at hjælpe ham. Tværtimod har jeg ofte smidt, hvad jeg har haft i hænderne og prioriteret ham, hans afleveringer, hans arbejdstider, hans aftaler… alles!

Og det har været gjort med stor glæde.

Set i bakspejlet har jeg måske været alt for nem, alt for tilgængelig. Hvis det havde været gensidigt, havde det været okay, så havde jeg ikke behøvet at føle mig udnyttet. Men det var ikke gensidigt og derfor er det præcis den følelse, som jeg sidder med nu, hvor jeg åbenbart ikke længere kan bruges.

Nå men, som jeg skrev i fredags:  jeg gider ikke ærgre mig og vælger i stedet at glæde mig over alle de sjove og lærerrige ting, som han gavmildt delte med mig… og så tænker jeg, at et eller andet sted er det ham, der taber mest.

6 Comments

    • Mette

      Som du kan sige det Gitte 🙂 Jeg synes nu ikke dårligt om ham. Han er er af de mest spændende mennesker jeg har mødt og jeg har nydt selskabet. Han er dog ikke så fucking fantastisk som han selv mener at tro… men når man er venner tager man det hele med. Dét var så desværre heller ikke gensidigt.

  • Helle k.

    Han kan rende og hoppe … det er ikke så svært at sige nej, og så ved alle, hvor man står.

    Jeg har aldrig forstået det der med, at man skal være kostbar – jeg har altid kastet mig ud i det, jeg havde lyst til, så i min optik, er det ikke forkert at gøre sådan.

    • Mette

      Han er en mand han kan ikke rende og hoppe på samme tid 🙂

      Jeg fortryder absolut ikke de tre år. Vel har jeg stået til rådighed, men for søren jeg har også lært meget af ham.

  • Mette L

    Han er en klaphat. Man kan ikke bare hoppe over. Og jeg håber, han sidder tilbage med en dårlig smag i munden af det hopperi, for han er da uddannet nok til at vide, at den slags ikke bare kan hoppes over… Hmmpppffff!

Skriv et svar til Gitte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *