Hundemenneske uden hund

Det er første gang i 20 år, at jeg er uden hund.

Det føles tomt og på en eller anden måde har det ramt mig langt hårdere end tidligere. Måske fordi Lillebror bare var min … eller måske fordi der de andre gange, har været en anden hund at øse kærligheden ud over.

Han er uendeligt savnet.

Jeg tænker alligevel, at jeg prøver med en pause fra at have hund, men er det ikke sådan alle siger, når de lige har mistet en?

Jeg er jo for fa’en et hundemenneske og kan man være dét uden hund? Nej vel!

Selvfølgelig er der også fordele ved ikke at have en hund, det er der da givet … men opvejer de goderne ved at have hund? Det vil vise sig.

Jeg har ryddet op efter ham, fjernet sporene, vasket tæpper, gemt kurven væk… men tager mig alligevel i at kigge efter ham; har han lagt sig ude ved havelågen, ligger han i sin anden kurv..?

Tænker, at der går en rum tid før jeg har vænnet mig til tomheden og stilheden.

Der bliver aldrig igen en som ham, men der bliver en anden, som på sin måde kravler ind under huden på mig. Det er jeg ganske sikker på.

21 Comments

  • Helle

    Åh, Mette – jeg har lige læst den sørgelige nyhed og sidder med tårer i øjnene. Det er så trist at miste sin hundeven, men er sikker på, at en ny hund flytter ind i dit hjerte når du er klar til det ?

  • Karin

    Sender de varmeste tanker til dig.
    Lillebror vil altid være hos dig, han vil aldrig blive glemt, der vil selvfølgelig være meget mere plads til en firbens ven, som du vil skabe hjerterum til, det er kun et spørgsmål om tid.
    Jeg er ikke en hunde mor, det vil være synd for den hund, hvis det skete, så det vil ikke ske her, du her helhjertet hunde mor.

  • Susanne

    Tænker på dig Mette. ?. Jeg mistede Bella for tre år siden og var meget i tvivl om der skulle komme en ny. Jeg var blevet skilt, børnene var flyttet hjemmefra og jeg vidste, jeg skulle flytte fra stort hus med have -så det var et anderledes liv en hund ville få. Det holdt dog kun i knap et år, så havde jeg Berner sennen igen, efter også at have overvejet meget, om jeg kunne trives med en mindre størrelse hund……. !
    Du kender jo både fordele og ulemper, for mig er ulempen afhængigheden og det at man er ret bundet, når man nu også har fuldtidsjob.Fordelen er jo alt for omfattende til lige at beskrive her?

    • Mette

      Jeg har en intention om i hvert fald at vente til næste år. Mærke efter om fordelene ved livet uden hund måske alligevel kunne opveje ulempen ved at have hund – som også for mit vedkommende er afhængigheden som du skriver. Men jeg lover ikke noget… heller ikke mig selv 🙂

  • Mette L

    Der kommer aldrig en erstatning for Lillebror, ligesom Arabella heller ikke kan erstattes. Men det er muligt at få en lige så god ven, der kan tage med til stranden og ligge i vejen på trappeafsatsen og svine hele bagagerummet til 🙂 Jeg er bare ikke helt sikker på, at du er en lille-hund-person… Men det må du ud og føle efter, når den tid kommer.

    • Mette

      Du kan have meget ret i det med, at jeg ikke er en lille-hund-person, men jeg er også nødt til at tænke på, at jeg ikke er nogen årsunge mere. Lillebror kunne du lade et 5 årigt barn gå med, men det er jo ikke sikkert, at det bliver så nemt igen og så er 70 kg hund en ordentlig mundfuld.

      Vi får se hvad der falder min vej 🙂

  • Catarina

    Mange tanker til dig.
    Nej der bliver aldrig en som ham – men når tiden er inde så bliver der en anden.
    Da jeg havde hund som barn, var det også noget så tomt at komme fra skole efter Pjevs (den var et lille pjevs) – og efter 14 dage, måtte vi have en ny hund vi kunne give vores dyrekærlighed til og sådan blev det.

    • Mette

      De har hver især deres plads i hjertet og der kommer også en mere som der også er plads til. Min plan er at vente til næste år så det ikke bliver noget forhastet, men lad os nu se hvad der sker 🙂

  • Helle

    Jeg er sikker på, at når tiden er gået, så finder mindet om Lillebror sin plads, og så kan du begynde at tænke på at få hund igen. Sorg tager tid.

    Du får lige et ekstra kram fra mig.

  • Rikke

    For to år siden, stod jeg ligesom dig, ‘et hundemenneske uden hund’. Det var ikke sjovt. Til gengæld fik jeg mærket efter, og kom frem til at selvom hundene giver mig både glæder og sorger, så er det noget jeg ikke vil undvære i mit liv. Glæderne er størst, udtalt endda, i hvert fald for mig. Og det selvom jeg også ind imellem erkender, at nogle ting ville være lettere uden trunterne.
    Gem nu kurven, det kan jo være den skal i brug igen 🙂
    Kram og mange tanker herfra <3

    • Mette

      Den bliver gemt, selvom jeg kan være i tvivl om jeg får brug for så en stor kurv igen… men også dét siger jeg hver gang 🙂

      Jeg kunne faktisk godt forestille mig at sadle helt om. Jeg talte længe med dyrlægen i søndags netop om hundes sundhed og levelængde. Skulle han anbefale mig en mindre race kunne det være en Border Terrier. Den er ikke avlet for sit smukke udseende, men er en robust lille hund og er en glimrende familiehund, der gerne vil med ud og gå/løbe. Den fælder ikke og har ikke tendens til at gø (det sidste er jeg jo noget bange for med de små racer).

      Men lad os nu se – det er før sket at noget er faldet ned i min turban 🙂

      • Rikke

        Tja, lad os nu se. Jeg må indrømme jeg har lidt svært ved at forestille mig dig med en border terrier, men man skal aldrig sige aldrig (og så er det i hvert fald slut med at gå uden snor 😉 ). Du ved jo jeg selv tænkte i noget mindre, men nej, ikke i denne omgang. Jo mere jeg tumlede med tanken, jo mindre kunne jeg lide den. Jeg får min bull terrier på et eller andet tidspunkt, men ikke nu, det må vente.
        Var der for øvrigt ikke noget med en anden ‘franskmand’? Jeg synes Lene liker en masse billeder af dem i øjeblikket, og de er vildt lækre 😉
        Det vigtigste er du mærker efter, så er det da underordnet hvordan de ser ud 🙂

          • Rikke

            Basset griffon vendéen. Den skrev du om på et tidspunkt. Kan ikke huske om det var ‘petit’ eller ‘grand’ ?

            • Mette

              Åh ja, det er også en lækker lille sag – jeg havde helt glemt, hvor sød den ser ud 🙂

              Jeg ville elske en bordeaux han igen… der findes ganske enkelt ikke dejligere hund. Men kan jeg tumle 70 kg. hanhund, hvis den viser sig ikke at være lige så laidback som Lillebror? Næppe.

              Mit ønske er en ‘problemfri’ hund, hvis du forstår. Der gives ingen garantier, det er jeg om nogen klar over, men jeg tror, at jeg næste gang også vil lade fornuften råde mig, så det bliver noget med sundhed, størrelse, temperament, pelspleje, aktivitetsniveau osv. der skal tages med i betragtning.

                • Rikke

                  ? Det er en skøn hund, men jeg har flere gange hørt at de ikke er så gode til at være alene hjemme. Men jeg kunne bedre se dig med en Bull en med en boston ?
                  En bordeaux dreng er fantastisk, men kan godt forstå din bekymring da du jo har prøvet en potent en af slagsen i gamle Otto. Ikke alt kan klares med god prægning, men det meste kan trods alt. Men du er om nogen en der kan klare opgaven, det er jeg sikker på ☺️

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *