Siden sidst

Jeg vil ikke stå tilbage for hverken ‘ham‘ eller ‘hende‘ og har derfor besluttet at lægge minimum 10 km i fødderne hver dag fremover. Hurtige 10 km vel at mærke. Status, efter nogle få dage, er at stængerne er ømme, men ikke så ømme at det stopper mig.

Hybriden holder fortsat i carporten og iGo på værkstedet. Status, efter 19 dage, er at de fortsat mangler en ‘dims’, som er det første, der skal monteres.

Fysioterapeuten er ovenud tilfreds med min skulder. Fuld bevægelighed ligger fortsat et stykke ude i fremtiden, men jeg er kommet så langt, at de fleste dagligdags gøremål klares med kun en smule gene.

Jeg har sagt ja til at hjælpe med transskription af nogle interviews til filosoffens næste eksamensopgave. En lidt større sag, men da han pludselig blev lagt ned af alvorlig sygdom stiller jeg op, med al den hjælp jeg kan bidrage med. Selvfølgelig gør jeg det.

Æbletræets fine blomster er sprunget ud. Status vil første vise sig i det tidlige efterår.

Weekenden står for døren. Eneste aftale er noget fotografering til Aalborg halvmaraton og – hvis jeg får iGo retur inden – en tur til Vesterhavet.

Jeg trænger.

Til weekend og vesterhaw.

6 Comments

  • Mette L

    Det er forhåbentligt ikke et uhyggeligt emne, filosoffen har valgt at interviewe om. Det er næste ubærligt at skulle sidde og lytte ord for ord – og ikke mindst få det ned på skrift – når det er slemme ting, der er sket. Det er jo den slags, vi arbejder i hos mig, så jeg har hjulpet et par gange med at tyde mumlen…
    Håber han er på vej op igen. Og uden mén.

    • Mette

      Mén har han desværre fået – uanset hvor lille en blodprop i hjernen man får, så er der konsekvenser. Jeg hjælper så godt jeg kan og heldigvis handler der her om outsourcing af en mindre Aalborg virksomhed – det er sikkert uhyggeligt nok for de involverede, men ikke i den kontekst du mener.

      Det er langt sværere end man tror at transskribere. Det tager lang tid og jeg bliver hurtigt træt. Heldigvis er det fine optagelser, så det er få ting jeg har svært ved at tyde.

      • Mette L

        Nejnejnej 🙁 Åhh-ha-altså! Enig, det er lige den slags sygdom, man ikke ønsker for nogen som helst. Jeg håber, han kommer sig godt over det, men det kan tiden jo kun vise.
        Det er vildt svært at transskribere. Jeg er glad for, at jeg aldrig har skullet gøre det. Jeg har kun lyttet og hjulpet nogen af de svære steder. Og jeg glemmer aldrig ham drengen og det, han mumlede. Heldigvis blev der taget hånd om det, vi har jo skærpet underretningspligt i sådan nogen sager…

        • Mette

          Min far er lammet i hele højre side og sidder i kørestol efter en blodprop i hjernen, så det kan få rigtig alvorlige konsekvenser. Peter er heldigvis sluppet let i forhold.

          Det er langt mere omfattende at transskribere end jeg havde troet da jeg sagde ja til opgaven. Jeg synes dog det går bedre nu – jeg har fået styr på teknikken og det hjælper til at holde et vist tempo.

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *