Status Quo

Intet nyt fra vandkanten… iGo holder fortsat urørt hos Toyota.

I går havde værkstedet lukket pga. 1. maj og i dag var aftalebogen fyldt op og så er det klart, at jeg må bag i køen. Peter Mekaniker mente dog, at han ville få tid til den fra morgenstunden onsdag.

Det betyder, at jeg fortsat må arbejde hjemmefra. Det er nu heller ikke så ringe. Jeg kan sove en time længere og i dag holdt jeg møde med direktøren i nattøj. Til gengæld gik jeg glip af flæskestegen i kantinen. Man kan ikke få det hele.

Lillebror nyder også, at der arbejdes fra reposen. Havedøren står åben nedenunder og han nyder friheden til at kunne gå ud og ind som det passer ham. Jeg aner en vis travlhed…med at patruljere hegnet, jage råger væk fra æbletræet og holde vagt ved havelågen. Og så skal der jo også være tid til en lur indimellem.

Uden bil foregår lufteturene i nærområdet, men med fjorden i umiddelbar nærhed behøver han ikke undvære ‘svømmeturen’. Man kunne tro han ville tage jagten efter svanerne (billedet), men det var faktisk omvendt og da de kom for tæt på fortrak han… og de var da også store og i flertal.

3 Comments

  • Mette L

    Åh, hvor er han sød 🙂 Han har ingen fornemmelse af, at det er ham, der er den farlige i det selskab. Et enkelt bid og så er det svanens død (haha…)

    • Mette

      Overhovedet ikke – han er den værste kryster (sig det endelig ikke til nogen – han skulle gerne fremstå vagtsom og lidt farlig).

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *