Var det ikke forår?

Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

Og det var nødvendigt.

Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂

5 Comments

  • Karin

    Så der var kommet sne i Nordjylland, ramte det også Hals?
    Det gør mig ondt du må lide sådan. Håber virkelig den 3 og sidste sprøjte vil tage det der mangler.

    • Mette

      Tak for tip Gitte – jeg har sådan en gammeldags varmepude som jeg bruger om aftenen og varme gør en stor forskel. Jeg må omkring apoteket på vej hjem i dag.

      • Gitte

        Når jeg har problemer med lænd eller skuldre, går jeg med den fra morgen til sengetid. Hjælper mig meget. Håber det kan give lidt lindring.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *