Halvvejs

Jeg har lynhurtigt genopdaget, at jeg kommer helt ned i tempo og glemmer tiden – på den gode måde – når jeg strikker. Det kræver fordybelse og koncentration og alt det med at multitaske og være online kan jeg godt glemme – også selvom om jeg strikker noget, der ikke kræver, at jeg tæller.

Jeg er næsten halvvejs i mit comeback projekt og har allerede investeret i bløde nøgler af strågul CottonWool til det næste… det bliver noget med mønster på nogle tyndere pinde og bliver en noget større udfordring.

Men selvfølgelig kan jeg også det 🙂

8 Comments

  • Liselotte

    Du oplever akkurat det, jeg også oplever, når jeg strikker. Der er kun plads til at være i nu’et og det er beroligende at flytte masker fra pind til pind. Det er jeg bare glad for at læse 🙂 og så strikker du jo simpelthen så pænt! Jo, jeg har læst, at du allerede nu er klar til det næste. Jeg elsker, at det er sådan 🙂

    Ang. spekulationerne, så jeg er med din ven. Det kunne vise sig, at det værste også endte med at være det bedste, men jeg forstår sagtens alle dine tanker.

    • Mette

      Det er ikke helt uden fejl – jeg har tabt et omslag eller to – men jeg er ret godt tilfreds med mit comeback og halsen bliver i hvert fald ikke kold i vinter 🙂

  • Rikke

    Uhh, det er så skønt at “fordrive” tiden med pinde og nål ? Det ser rigtig godt ud.
    Da du skrev strågul, kom jeg til at tænke på de der patentstrikkede trøjer med læderlapper på ærmerne vi alle gik i da vi var unge ?

      • Rikke

        Når Kurt er ude og rejse sætter jeg lydbogen på og så arbejder hæklenål og strikkepinde time efter time, uden at hovedet laver andet end at lytte. Så hvis du ikke har så stort behov for at tælle, er det faktisk også et sted hvor du kan nyde oplæsning 🙂

Skriv et svar til Rikke Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *