Solskinsfri – bare fordi jeg ku’

Jeg stemte for at holde fri tidligt… vejret var til strøgtur og softice på en bænk i skyggen inden turen gik til Hals.

965A1245

Jeg gik ad de små gader fra Sauers Plads og op i gågaden (strøget på jysk). Der er mange fine gader i Aalborg. Klokkestøbergade er en af dem.

965A1246

En af Aalborgs mere lækre interiør butikker har ophørsudsalg. Desværre. Der var meget, der fristede, men selv med 25% på alt, er det dyre sager, så jeg gik tomhændet derfra… godt tilfreds med at have modstået fristelsen.

Der er mange forretninger i den del af byen, der har drejet nøglen. Det er rigtig ærgerligt, for det var dem, der skilte sig ud fra mængden.

965A1248

Dansk Bankformidling valgte at gøre mig selskab mens jeg spiste softice, men da de hørte, at jeg ingen gæld har og kun var interesseret i et bankskifte, hvis de kunne give mig en god rente på min lønkonto, så var jeg ikke længere interessant og de kastede sig smilende over nogle andre af gågadens gæster.

Onsdag blev kort… mon ikke torsdag skulle gøre den selskab… jeg stemmer for 🙂

2 Comments

  • Peter Boyes

    Hej Mette Bach
    Søgte på Dansk Bankformidlimg og læste det du havde skrevet.
    Det var en interessant opdagelse og har just truffet medarbejderne i dag i Føtex i Nr.sundby
    Tak for din deling af oplevelse.
    Mvh Peter Boyes

    • Mette

      Det var så lidt Peter. Jeg ved godt, at de blot passer deres job, men ikke desto mindre er jeg temmelig irriteret over, at man ikke kan gå på gaden uden at blive spurgt om hvilken bank eller teleselskab man har. Jeg har fundet nogle afvæbnende svar, der kan leveres med et smil 🙂

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *