Grounding

Tidligt i formiddag ringede min telefon med flere dårlige nyheder.

Mine søde kolleger fra den afdeling hvor jeg tidligere var ansat, var blevet kaldt til møde til morgen og inden mødet var slut var 6 ud af 10 blevet fyret.

Så i stedet for at have en ‘intern service’, som sørger for at det store hus fungerer, at der bliver taget vel imod vores gæster, bestilt rejser og reserveret hotelværelser, kørt papir ud til vores printere osv. osv. så skal vi nu selv bruge dyrebar tid på det… og hvor har de så sparet?

IMG_1268Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, uden at komme til at sige noget meget grimt… så det afholder jeg mig fra (jeg har hørt, at den slags er karriere begrænsende adfærd).

Det har været et par svære dage.

I går måtte jeg haste af sted til hospitalet, hvor min mor var på vej til i ambulance og i dag måtte jeg sige farvel til gode kolleger og venner som nu pludselig står uden job.

P mente en tur til stranden ville gøre mig godt og give mig lidt grounding.

Jeg kørte i skoven i stedet og valgte at tage det med groundingen meget bogstaveligt.

En time derude – bare Lillebror og jeg – klarede tankerne og gav fornyet ro og overskud.

PS: Min mor var frisk og glad i dag… og havde sovet så dejligt i nat (det tror da pokker). Hun har absolut ingen erindring om det kaos hun skabte i går… der kan man tale om at leve i nuet 🙂

3 Comments

  • Mette L

    Åh, kære Mette, hvis bare nogen kunne finde ud af at lave de beregninger, så var dine kolleger der endnu. Det koster kassen at ha’ folk med høje timelønninger til at tage sig af den slags selv. Men der er bare ikke nogen, der kan se det, og os, der selv skal lave tingene, brokker os ikke i samlet flok og så er det bare ikke synligt.

    • Mette

      Ledelsen får den ene lussing efter den anden i de MTA’er, der jævnligt sendes ud… og ved du hvad det værste er? De fatter ikke utilfredsheden. Man bliver bare SÅ træt.

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *