Udlåns iGo.. incl. hund og dankort

I dag blev iGo, mit dankort og min hund afhentet af Poden og i morgen tidlig bliver samme iGo – dog uden hund og dankort – afleveret til P, som skal til eksamen på Uni.

Den står bare ubenyttet hen i firmaets P-kælder hele dagen og kan de have glæde af den, så er det helt fint med mig.

Poden hentede mig på jobbet og havde hun ikke gjort opmærksom på, at Lillebror sad bagi, havde jeg ikke opdaget det, før jeg var kommet hjem til et tomt hus.

IMG_0980

Usynlig kan man ikke just beskrive ham som og alligevel er det minimalt, hvad man lægger mærke til ham, når vi bare er os to.

Af samme grund – måske – er han begyndt at gøre opmærksom på, når han vil ud og ind af terrassedøren.

Tidligere har han bare stået og stirret på døren, uden det har givet det ønskede resultat. Nu får den lige en high-five… som om han banker på ruden. Kun en enkelt gang for at gøre opmærksom på sin eksistens.

Han er alligevel nok ikke så dum, som jeg har ham mistænkt for (:

6 Comments

  • Monica

    sød mor er du, som udlåner både dette og hint !
    Bundy 7,5 år befinder sig stadig i den vildfarelse at alle må da vide at han vil ud, når han står foran døren ud til haven i bryggerset. At vi andre så sidder i den anden ende af huset foran fjernsynet, med både mellemgang, køkken og spisestue imellem os, er underordnet… Går der tilstrækkelig lang tid – og vi slet ikke er nået til “hvor mon Bundy er?” og kommer farende – så stiller han sig forurettet i køkkenåbningen og kommer med et enkelt, men bestemt, BOF. Og så hopper vi og springer vi.. 🙂 Til gengæld, om natten, når han en sjælden gang kommer ind i soveværelset og high-fiver på rullegardinet foran døren ud til haven, kan jeg nok komme op i en fart. Vil jo helst undgå “uheld” på gulvet…
    Kender vældig godt det med usynligheden – de gør ikke meget væsen af sig vore bamser, bare de basale behov er opfyldt…

    • Mette

      Jeg har kun denne ene, så jeg har overskud til at forkæle 🙂

      Lillebror er meget ‘talende’ og jeg kender efterhånden hans adfærd/kropssprog så godt, at jeg ved præcis hvad han vil… nu er mit hus heller ikke så stort at han kan forsvinde helt i den anden ende.

      Synes det er temmelig genialt fundet på, at banke på ruden – så jeg forstærker adfærden ved at reagere prompte 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.