Fra kyst til kyst

Albæk, Juul & Joof sparkede lørdagen i gang i et aldeles fremragende Monopol.

Man kan sige meget og have store fagter. Man kan også sige det så roligt og eftertænksomt, så man lytter og tænker… til sidstnævnte kategori hører Morten Albæk.

Jeg fik en del med mig. En del at fundere over og blive klogere af…

IMG_3330

Da Monopolets t-shirt for dagens bedste dilemma skulle uddeles og programmet sluttede rullede iGoen ned på stranden ved Ejstrup. Lige tilpas timet.

Vesterhavet var roligt og der var ingen tegn på den annoncerede storm. Vi fik oven i købet solen at se på vores travetur.

Man kan måske undre sig over, at jeg kører til Vesterhavet 60 km væk, når jeg faktisk har Kattegat i baghaven.

Bevares, østkysten er fin, men det vilde og rå Vesterhav ér altså noget ganske særligt. Vi kører stort set altid til Ejstrup Strand og kommer her i alt slags vejr. Her er ingen by og ingen sommerhuse kun et stort militært areal og vi kan derfor ofte have stranden helt for os selv.

IMG_3355

Den friske luft er velgørende, men også trættende og resten af lørdagen synker vi ned i sofaen med et godt glas vin og en god film.

God lørdag til dig.

4 Comments

Skriv et svar til Mette L Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *