#TGIF

IMG_8286

Bidende kulde, solskin og knirkende sne under støvlerne… fredag blev af den slags jeg allerbedst kan li’.

Måske kan vi oven i købet være så heldige, at der kommer endnu mere sne i morgen og weekenden derfor indbyder til masser af udeliv.

IMG_8306

Da vi kom hjem fra turen i mosen besluttede jeg, at gøre lidt godt for havens fugle. Automaterne blev fyldt med frø og nødder, og der blev hængt store fedtstænger ud i æbletræet.

Jeg havde lige vendt ryggen til og væk var den ene. Lillebror, den skurk, kunne lige præcis nå den og mente helt klart, at den var til ham.

Dumme dyr.

Han har en kedelig tendens til at æde alt, der kan ædes. Ved stranden er det krabber, muslingeskaller, døde fugle og tang. I mosen hestepærer, græs og rådyrlort. Indimellem truer jeg ham med en mundkurv, som kunne forhindre, at han indtog andet end hundemad.

Men gør truslerne indtryk på ham?

Neeeej!

IMG_8323

6 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *