Lussekatte og noget med en fødselsdag

lussekatte2

For et par år siden fejrede jeg min fødselsdag i Norges hovedstad. Denne gang bliver det i vores andet broderland Sverige.

Poden og jeg drager tidligt fredag morgen på juleshopping til Göteborg og måske vil det lykkes mig – for første gang i mit liv – at få lussekatte på min fødselsdag. I det mindste har jeg tænkt mig, at gå målrettet efter en bagerforretning. Jeg er født på Luciadag den 13. december og synes egentlig, at det er temmelig ringe, at jeg aldrig har smagt de meget traditionsrige svenske bullar, som bliver serveret på denne dag.

Mens Nanna og jeg traver Avenuen tynd er hendes kæreste hidkaldt som hus- og hundepasser. De to røde synes begge, at Jesper er voldsomt spændende, så de skal nok få en fest (:

Der ventes sne i det svenske, så vi håber at vende hjem med julestemning i vores hjerter og forhåbentlig med samtlige julegaver på plads.

Men først skal vi lige gennem 4 travle arbejdsdage…

2 Comments

  • Catarina

    Aii, vor lyder det bare som en rigtig hyggelig weekend du og Poden har i vente i det Svensske og hvis de ligefrem får sne, så kan det da bare ikke være bedre (jeg håber stadig på der kommer et ordentligt læs herhjemme inden jul) De der svenske boller har jeg heller aldrig smagt, har du en opskrift du evt. vil dele?

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *