Retur gods

I starten af oktober købte jeg nye Hunter støvler… nu er de pakket og klar til at blive afhentet af en kurér.

IMG_7267

Jeg havde ikke haft dem længe før jeg havde en mistanke om, at de ikke var tætte. Flere gange følte jeg, at der sev vand ind og jeg fik våde strømper. Og ganske rigtigt. Jeg testede dem i en balje med vand. Jeg lod vandet løbe lige så stille i og da det nåede ca. 15 cm op af skafterne blev fødderne våde.

Det er gummistøvler… beregnet til regnvejr!!!

De har kostet en mindre formue og det er sgu noget af en skuffelse, at opleve at kvaliteten ikke holder vand.

Jeg skrev straks til deres kundeservice og havde set i ånden, at jeg skulle til at bøvle med at sende dem retur til England, men det må man lade dem… servicen er der bestemt ikke noget at klage over. Støvler bliver nemlig afhentet af en kurér på min adresse senere i dag.

For ikke så længe siden blev Hunter håndlavet i Skotland… så vidt jeg har læst mig til, laves de nu i Kina og jeg tænker, at det nok er her det er gået galt. I flg. Google er jeg i hvert fald ikke den første, der oplever en faldende kvalitet.

Smadder ærgerligt, både for køber og sælger…

4 Comments

  • Catarina

    Aii, hvor træls! og træls at du nu skal undvære dem. Måske du lige sal tjekke op på de nye du får inden du rigtig vader ud i naturen, for det er da ikke særligt fedt at få våde fødder. 😕
    Men jeg syne nu godt nok at det er en super service, at de henter dem hjemme hos dig selv og du dermed ikke skal rende på posthuset. Det var der mange seteder der godt kunne lærer noget af. 🙂
    Jeg tror du har ret i din antagelse, at det problem du har med de nye nye, er pga. at de ikke længere bliver lavet i skotland, men i Kina, jeg tror nemlig ikke altid at kvalitetskontrollen derover er den samme som her i Europa.
    Ha’ en dejlig fredag og forhåbentlig har du nogle andre og vandtætte støvler til at trave en tur med hundene i dag.

    • Mette

      Jeg har heldigvis gemt de gamle, så jeg er ikke uden gummistøvler.

      Det er vist desværre ikke det første firma, som lægger deres produktion i et land med dalende kvalitet til følge.

  • Fruen i Midten

    Surt! Får du så også et par nye, med kurér?

    Og nej, vi så faktisk ikke solen igår. Lige da solen gik ned, gik der hul i skyerne, så vi fornemmede lidt lyserød solnedgang, og aftenen blev stjerneklar, men rigtigt solskin?, desværre nej. I dag kan man fornemme solen bag skyerne, men der er ikke hul. Men efter så lang tid med gråt i vådt er det her jo langt bedre, og selv lidt bedring er værd at tage med 🙂

    • Mette

      Her har solen også skinnet i dag… mere end i går faktisk.

      Jeg satser da stærkt på at få et par nye – så snart de har konstateret at min reklamation er berettiget.

Skriv et svar til Fruen i Midten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *