Det sidste æble

Der hænger et enkelt æble tilbage på æbletræet og der er kun nogle få tilbage på jorden, som jeg er sikker på at solsorte og regnorme kan samarbejde om at få fjernet i løbet af vinteren.

I dagens udgave af havenyt mener de, at det er tid til en sidste omgang med plæneklipperen. Jeg tænker, at jeg lader den kommende weekends vejr afgøre sagen hos mig. Bliver det tørt så okay.

Jeg mangler fortsat lidt derude inden haven er helt klar til vinterhi. Stauderne skal havde fjernet det visne, krukker skal tømmes og der skal ryddes op i legetøjet hundene har spredt i hele haven.

Og hvordan er det nu med de jordbærplanter… skal de have lov at stå? Eller skal de klippes ned?

Noget havemenneske er jeg ikke. Jeg slår græs og luger – og så vil jeg forresten helst sidde på terrassen med kaffen og en god bog resten af tiden.

Måske når jeg bliver gammel nok til ikke at arbejde længere.

Men kun måske.

2 Comments

  • Catarina

    Du kan godt studse dine jordbær, men så skal det være efter du har taget stiklinger. Men ellers kan du bare lade dem stå som det har gjort hele sommeren – det gør jeg. 😀

    • Mette

      Hmmm det forekommer mig jeg klippede dem helt ned sidste efterår… jeg lader dem bare være. Det er ikke vildt meget glæde jeg har haft af dem og jeg tror jeg vil have blomster i højbedene til næste sommer.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *