Klar igen…

Lillebror har åbenbart glemt at læse hundemanualens punkt 5; hunde kan ikke tåle fugleben!

IMG_5926

Han var afgjort ikke i kridthuset med sit fund. Fuglen, eller resterne af den, var både rådden og frygtelig ildelugtende.

Jeg havde heldigvis en pose i lommen, så jeg kunne fiske den ud af gabet på ham uden at få fingrene i råddenskaben.

IMG_5971

Den gamle holdt sig på behørig afstand og lignede en, der godtede sig over, at det ikke var hende min vrede gik ud over (:

IMG_5931

Udover vores forskellige opfattelse af hvad der er passende at putte i munden, så var det en rigtig dejlig tur på Skallerevlerne. Der var lavvandet og jeg kunne vade tørskoet over på den store ø i mine nye røjsere, som var kommet med posten i formiddag (:

IMG_5942

I formiddag var jeg til kontrol på Gynækologisk. Alt var som det skulle være. Der var desværre fortsat ingen resultat af vævsprøven. Den prøve, der blev sendt ind fra mit første besøg var desværre ikke tilstrækkelig til at kunne vurderes, så jeg er nødt til at vente på, at nogen har kigget på de prøver, der blev taget under operationen.

IMG_5946

Jeg vender tilbage til jobbet i morgen. Jeg har en kollega, der holder en jubilæumsmorgenkaffekomsammen, jeg gerne vil deltage i – og så er fredag desuden en kort dag, som jeg tænker er god at starte op med.

IMG_5962-2

8 Comments

  • Catarina

    iuuuu, hvor klamt…. Han er altså ikke helt ude af puberteten endnu ham Lillebor 😉
    Dejligt at du er ved at være på toppen igen Mette og sådan en fredag at starte op på er da vist helt ok.

    Ha’ en dejlig weekend. 🙂

    • Mette

      Det er imponerende hvad kan spiser… han gnasker også muslingeskaller og ser ud til at nyde det. Han er noget for sig selv.

      Det blev en lille nem fredag med bare 5 timer 🙂

  • Helle K.

    Klemmer han også munden hårdt i, når han har noget forbudt i mellem kæberne? Det gør Emma og hun er ikke indstillet på at give slip, uanset hvor tosset jeg bliver. Kæberne virker nærmest låst.

    • Mette

      Han gør ikke… faktisk lykkedes det mig forholdsvis nemt, at bytte ådslet med en Frolic. Men Arabella nægter at aflevere og så skal der dæleme bruges kræfter for at vride kæberne fra hinanden.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *