Stiv kuling fra sydøst

Æblerne vælter ned af grenene i det her blæsevejr og jeg tænker ikke, at der er mange tilbage på træet når dagen er omme.

Måske skulle jeg kigge i min ‘frugt- og bærbog’ og finde noget at lave af dem, mens jeg alligevel går her og laver ingenting. Jeg ved, at jeg vil blive rasende populær, hvis jeg medbragte en gammeldaws æblekage på jobbet.

Vi nåede en god tur i mosen inden den stive kuling også blev ledsaget af hidsig regn. Det har så stort set også regnet uden ophør siden. I hvert fald i Hals.

IMG_5867

Min skrivebordsmakker havde annonceret sin ankomst midt på eftermiddagen og han dukkede op med hilsen, bog, vin og fyldte chokolader fra afdelingen. Jeg fik seneste nyt fra firmaet over en hyggelig kop kaffe. Der sker rigtig meget i øjeblikket og det var rart at blive opdateret på den front.

Det var rigtig rart med lidt selskab og besøget gjorde også, at jeg kom ud af nattøjet og fik lidt farvelade i ansigtet. Hvilket var var tiltrængt. Jeg føler mig langt bedre tilpas, når det er et velplejet ansigt jeg ser i spejlet.

3 Comments

  • Helle K.

    Æblekage er det bedste – vi fik i søndags 🙂
    Du har ret, min teori er også, at hvis man kan, så skal man op og i tøjet – ellers bliver man først syg. Men du er træt og har ondt – det ved jeg – så du skal tage den tid, du behøver. Det var nu nogle dejlige gaver du fik, de må kende dig.

  • Catarina

    Dejligt med besøg af kollegaen og ikke mindst de dejlige gavner der fulgte med. 😀
    Jeg kan godt nikke genkendende til det med at “sumpe” rundt i nattøj og ‘nurse’ sin egen elendighed, og pludselg skal gøre sig i stan og mette-vuns, føler man sig meget bedre og mere frisk.
    Fortsat rigtig god bedring og så håber jeg ikke at dit skrivebord, bugner alt for meget når du engang er tilbage på jobbet. 🙂

  • Kristine

    Hvis du har fryser og plads i den, så kom (skrællede og) udkernede æbler i både eller tern i en (for stor) frysepose sammen med lidt rørsukker, pust posen op og ryst til sukkeret er fordelt, luk luften ud, flad æblestykkerne ud i ca. et lag, så det er nemt at nøjes med at tage den ønskede mængde, luk posen og frys. Du kan evt. tilsætte kanel/kardemomme/vanille/lakrids/peberrod/chili. Nu har du mulighed for mange æbleretter fremover. God bedring og fornøjelse med æblerne

Skriv et svar til Kristine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *