Hvis…

Her er lidt stille og bliver det nok også i den kommende tid.

Selvom jeg forsøger, at sige til mig selv, at jeg ikke gider bekymre mig om næste uges fyringsrunde, så må jeg erkende, at det er svært ikke at have det rumsterende i hovedet 24-7. Det fylder en del – både i hovedet og i samtaler på jobbet – og levner ikke plads til så meget andet.

IMG_4982

Bliver det denne gang jeg trækket nitten? Eller overlever jeg endnu engang? Hvem af mine kolleger rammer det? Hvornår kommer næste ‘organisationsjustering’ – som det så fint kaldes?

Utrygheden er snart ikke til at leve med mere. Vi trænger så meget til ro og til at få troen på firmaet tilbage. Men så længe vi er ejet af investeringsfonde, skal vi nok se i vejviseren efter tryghed i ansættelsen.

Jeg har været fuldtidsbeskæftiget siden jeg var 18 år og 3 måneder gammel. Arbejdsløshed er derfor en by i Rusland for mig. Jeg kender intet til understøttelse og jobsøgning… men mister jeg mit job har jeg 6 måneder til at hitte ud af det og jeg tænker, at jeg nok skal lære det også.

Hvis altså…

0

7 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *