Tilbage til hverdagen

Alt for hurtigt kom vi til feriens absolut sidste besøg hos Borgmesteren. To uger går bare alt for hurtigt.

Tilbage af ferien er en søndag aften, som vist mest kommer til at gå med forberedelse til mandag morgen. Frem med det ‘pæne’ tøj, makeuppen og vækkeuret – og væk med gamacher, gummistøvler og god tid om morgenen.

IMG_4968

Det har været den dejligste sommer. Lang, langsom og varm, med fred og harmoni på stort set alle områder.

Jeg tænker, at de to røde ser frem til at deres matte igen er væk i dagtimerne, så de kan få deres skønhedssøvn. Særligt den gamle virker træt efter i 14 dage, at have været med på lange ture ud i verden næsten hver eneste dag. Hjemme har hun stort set ikke forladt sin kurv, så den kommende tid skal vist bruges på tiltrængt restitution.

Op på hesten og tilbage til hverdagen, Madam Bech.

2 Comments

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *