Et øjeblik

Der oplevelser i livet man aldrig helt lægger bag sig og som man altid vil have med i bagagen. Oplevelser som indimellem dukker op og fylder et øjeblik med tænksomhed.

I dag er en af de dage.

I dag er det nemlig 6 år siden jeg røg på hospitalet med blå blink efter en konsulation i Vodskov Lægehus.

Blodpropper i venstre ben og begge lunger – og af den grund et stærkt overbelastet hjerte. Af vagtlægen (pr. telefon) diagnostiseret som ‘hysteri’… af min egen læge ‘akut livsfare‘ og derfor akut indlæggelse.

Jeg ved ikke, om man på nogen måde kan forestille sig, hvor rædselsslagen man bli’r, når man pludselig og uden advarsel har en hvilepuls, der ligger et godt stykke over de 100 og som når 150 ved mindste bevægelse, hvor bange man bli’r, når man knap kan bevæge sig 13 trin op på 1. sal uden at være ved at besvime af mangel på ilt, hvor skræmt og lille man føler sig, når man bliver rullet ind på hospitalet fra en ambulance og bliver hastet ind til CT-scanninger, blodprøver, hjerteultralydsscanning og trombolyse.

Det forandrede min verden for altid. På mange måder.

Og med tiden på mange måder til det bedre.

De første år efter havde jeg det svært. Jeg var bange. Isolerede mig. Dagene var fyldt med søvnproblemer, koncentrationsbesvær, angst, indadventhed, hudløshed, grådlabilitet. Det kostede på mange konti, bl.a. vennelisten. Nogen fandt mig besværlig og underlig… jeg fejlede jo for pokker ingenting. Ikke noget der kunne ses i hvert fald.

Jeg fik en proffessionel samtalepartner, som gav mig gode værktøjer, som gav mig det gode humør tilbage og som lærte mig at turde leve igen.

Jeg har lært rigtig meget de sidste 6 år.

Ikke mindst om mig selv.

Øjeblikket passerer og jeg kan lægge oplevelsen bag mig endnu et år.

 

 

0

25 Comments

  • Linda

    Kære Mette.

    Dvælede ved dine ord om ikke at lægge fremtidsplaner. Om ikke at tage fremtiden som en selvfølge. For alt hvad vi egentlig ved, vi har, er “nu”.

    Kendte ikke din historie – havde jeg gjort det, havde du fået et endnu større kram den dag, for snart to år siden, hvor vi mødtes første gang i en uendelig sørgelig anledning. Men vores fælles ven var god til det. ti det der med at gribe nu’et. Og han inspirerer stadig.

    Faldt over dette citat fra Eckart Trolle, som jeg vil dele med dig.

    “Du kan altid klare nuet, men du kan aldrig klare fremtiden – og det behøver du heller ikke. Svaret, styrken, den rette handling eller ressource vil være der, når du har brug for den, ikke før og ikke senere”.

    Tak for dine smukke billeder og kloge ord, Mette. Du inspirerer også 🙂

    • Mette

      Jens har en stor aktie i, at jeg blev god til at være tilstede i mit liv. Kors hvor jeg stadig savner ham. Og hans vid og bid. Jeg sender ham ofte en varm tanke.

  • Inger Bonde

    Puha Mettemus, godt det gik godt.
    Nu er det 2½ mdr. siden jeg var igennem det, og DET er slemt at opleve. Godt vi har veluddannede og empatiske mennesker, som tager os alvorligt.
    Skål i boblevand resten af livet (metafor) 🙂

  • Rikke

    Der er vist ikke andet at sige, end tillykke med fødselsdagen. Alt det andet, har alle de andre sagt (og du har hørt det fra mig før). Er glad for du er her, selvom det er alt for sjældent vi ses 🙂 Take care 🙂

  • Dorte

    Tillykke med 6 år i dit nye liv Mette – underligt at der en gang i mellem skal et vink med en vognstang til, for at vi gør det, vores mavefornemmelse har fortalt os i lang tid 🙂
    Håber, vi ses igen en gang.
    KH Dorte

    • Mette

      Jeg tror, at vi ubevist tænker, at vi jo har ‘tid nok’… når man så pludselig på egen krop mærker, at livet kan være slut på et splitsekund, så finder man ud af at leve det liv, der er godt for en. Men du har ret, det er underligt – og ærgerligt – at man skal have vinket for at nå dertil.

  • Solveig

    Sådan en dag har vi også.. den 2. juni er den dag, hvor min mand holdte i et lyskryds og pludselig fik hjertestop. Det er nu 3 år siden, og jeg har stadig min mand hos mig, fordi der var et hold mennesker der ydede førstehjælp 🙂

  • Helle K.

    Det må have været en skrækkelig oplevelse – godt at det hele har udviklet sig så positivt 🙂 Jeg har jo prøvet lidt af det, så jeg kan nemt sætte mig ind i din angst.

    • Mette

      Det var ikke rart. Jeg var blevet alene med Nanna på det tidspunkt og skulle jo også have en normalt liv til at køre for hende. Jeg håber det lykkedes så nogenlunde.

  • ilse

    Kære Mette sikke en oplevelse, og hvor kan man være glad for at du kom til den rigtige læge i tide. Grusomt med de fejltagelser der en gang imellem bliver taget.
    Dejligt at du er kommet videre her i livet. Stort tillykke med det. 🙂

    • Mette

      Tak Ilse.

      Det er desværre ikke første gang det har været ved at gå galt for mig i det danske sundhedsvæsen. Nogle få år før de her blodpropper var jeg indlagt i 5 dage på 5 forskellige afdelinger før man endelig fandt ud af, at jeg havde en sprængt blindtarm og haste opererede mig. Det kan man rent faktisk også nemt dø af.

    • Mette

      Nemlig Gitte – var du ikke også ‘med’ som læser allerede dengang? Det synes jeg, at jeg husker.

  • Birgitte Bonde

    Sikke “et øjeblik” Mette! Hvor er det godt, at du er kommet hel og godt ud på den anden side. Livet skal leves hver dag! Tit og ofte er det bare en situation som din, der gør, at man husker det…desværre. Take care.

    De bedste hilsner
    Birgitte

    • Mette

      Jeg tror, at det er en væsentlig årsag til, at jeg ikke lægger planer. Fremtidsplaner. Jeg tager en dag af gangen. Lever en dag af gangen. De kommer alligevel aldrig samtidig 🙂

  • Jane M. Fjeldsted

    – hvert åt, når andre fejrer Skt. Hans med bål og ristede pølser om aftenen d. 23. juni, fejrer jeg livet – sådan lige så stille for mig selv. Jeg tror alle mine nærmeste har glemt, at jeg har en ekstra fødselsdag d. 23. juni – men det gør ikke noget – jeg husker det selv, hvert eneste år – på dagen – dagene inden og dagene efter, bliver jeg lidt mere eftertænksom og bliver ekstra glad for livet, her midt i den dejlige sommer. For – for 8 år siden var jeg så frygtelig stresset – så stresset at jeg faldt om med hjertestop og havde en rar nærdødsoplevelse Heldigvis var jeg det helt rigtige sted – når det nu skulle ske. Jeg var på arbejde på en travl kirurgisk hospitals afdeling på Århus Kommunehospital. Der var en kompetent læge og sygeplejerske lige ved hånden! Jeg blev genoplivet og lå til observation i et døgn – men der var intet i vejen med mit hjerte – det har jeg nu papir på. Tiden efter var præget af en dyb angst for, at det skulle ske igen – og hvor det ville ske – for hvem skulle hjælpe mig …. men tiden gik, jeg ændrede nogle ting i mit liv og levede. Jeg kom aldrig tilbage på afdelingen og så aldrig mine to hjælpere igen – men hvert år d. 23. juni sender jeg dem et stille tak for livet og forestiller mig at de sidder med venner og familie og ser ind i bålet – ligesom jeg.
    Tror på at mennesker – som du og jeg – der har stået på kanten mellem liv og død – lever livet lidt mere intenst. Tillykke med med de 6 nye år.

    • Mette

      Tak og i lige måde med dine 8 lige om lidt.

      Jeg sendte min læge Hanne et brev efterfølgende og fik fortalt hende hvor glad jeg var for, at hun havde taget mig alvorligt den dag og dermed sikkert reddede mit liv. Jeg er hende evigt taknemmelig.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *