En rumlen som torden

Jeg har altid undret mig lidt over, hvordan hundene mon ville reagere, hvis nogen for alvor truede mig. Det fik jeg en lille forsmag på i dag.

På vej ud af grusvejen mod Borgmestermolen ringede A. For overhovedet at kunne høre hvad han sagde kørte jeg ind til siden. Mens vi sludrede ankom bondemanden, der ejer kvæget, der går derude. Han ville åbenbart snakke med mig og nærmede sig bilen. Han gik rundt om og kiggede ind… og så begyndte der ellers en dyb advarende rumlen i brystkassen hos de to røde.

Havde jeg været en fremmed ville jeg nok været trådt et par skridt tilbage.

Jeg er så til gengæld også ret sikker på, at havde jeg rullet vinduet ned og talt med manden var deres advarsel blevet afløst af glade vip med halen – men i og med jeg var optaget af mobilen og ikke ‘bød ham velkommen‘ blev han betragtet som en trussel.

Jeg fik ikke opklaret hvad han ville.

Jeg var optaget til anden side… af den lækreste telefonstemme jeg nogensinde har lagt øre til 🙂