Badedyret

I denne måned er det et år siden Lillebror flyttede fra Skive til Hals. Kun ét år. Det føles som om han har været her altid… han er gledet ind som en naturlig del af vores lille familie og helt ind under huden på os.

Da jeg først blev kontaktet af hans opdrætter troede jeg, at det var et midlertidigt hjem han havde brug for, mens hans ‘minitær far’ er udstationeret.

Det var det ikke… og dét er jeg sørme glad for i dag.

Tanken om at skulle sige farvel til ham igen om nogle måneder, når Henriks ophold i England er ovre ville da være helt forfærdelig.

Mine betænkeligheder ved at tage en voksen hund til mig blev hurtigt gjort til skamme og mine hårdnakkede holdning til, at jeg ALDRIG skulle have en han bordeaux er nu ændret til, at næste gang skal jeg også have en hanhund (:

Hvis der altså bliver en næste gang.

IMG_2814

Han har på det ene år udviklet en svaghed for vand. Da vi først slæbte ham med til stranden var han ikke til at drive længere ud end til ‘anklerne’.

I dag behøver han ingen opfordringer, men springer glad og gerne i både sø og hav… og ser oven i købet ud til at nyde det!

IMG_2803

Han er fortsat sådan lidt uden for pædagogisk rækkevidde. Når jeg kalder på hundene kigger Ninjaen i det mindste lige op og gør opmærksom på, at hun har hørt mig og at hun kommer, når hun er færdig med det hun har gang i.

Lillebror er kold som jordbæris og fortsætter uanfægtet med sine gøremål.

Nåmen udover det er han nem at have med at gøre. Han går pænt i snor, løber ikke på væggene og er sød og mild, når han møder andre hunde og nye mennesker… mere tænker jeg ikke, at man kan forlange af en bordeaux (:

8 Comments

  • Monica

    Felix er nu også en heldig kartoffel som fik dig!! Det er et godt hundeliv du byder på ! Ville sådan ønske afstanden ikke var så stor – tror Bundy ville elske at møde dine to franske 🙂

  • Catarina

    Det er helt utroligt hvor hurtigt tiden er gået. Det er bare så dejligt at Lillebro faldt til hos jer så hurtigt og jeg kan godt forstå at du slet ikke kan forestille dig “livet” uden ham. 🙂

    • Mette

      Jeg synes også lige det var i går vi hentede ham… men på den anden side føles det som om han har været her altid. Tænker det er tegn på at det er gået godt 🙂

  • Susanne

    Nej det kan man ikke 🙂 Det er et par velafbalancerede skønne hunde!

    Det der med at have hunde til låns, ved de bruger det meget i hjælpe/handikap hunde sammenhæng,hvor hvalpene er ude hos alm folk en tid, det kunne mit hjerte ikke bære.

    • Mette

      En af vores hvalpe skulle sendes til Island og pga. alle indføringsreglerne deroppe havde vi ham til han var 8 måneder… at sætte ham i bur i Kastrup Lufthavn og sende ham af sted var så forfærdeligt. Men han fik et skønt liv deroppe og det trøster jeg mig med 🙂

Skriv et svar til Helle K. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *