Dage med god tid til det hele

Det var så skønt at gå hjem i går med et ‘god ferie‘ til kollegerne.

Der er kun én mand på job i næste uge, resten holder fri. Staklen, der må klare opgaverne hele alene, har så ferie, når vi andre kommer retur, så han bliver ikke snydt. Det varer så til gengæld et stykke tid før vi ser netop ham.

I maj sidste år fik han den kæreste lille datter, som desværre har vist sig at være døvblind. Lige efter påske skal hun på operationsbordet i Skejby, hvor man vil førsøge at skabe ‘hul igennem’ med et Cochlear Implantat til de få hørenerver hun har i den ene side. Vi krydser allesammen fingre for den lille familie og håber, der kan blive skabt blot en lille mulighed for kommunikation.

IMG_1332

Næste gang jeg stempler ind i firmaet er 22. april.

Ti dejlige lange ferie dage venter.

Dage med god tid til det hele.

Det gider jeg godt.

5 Comments

Skriv et svar til Catarina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *