Jeg har ladet mig lokke…

Mit kameras indbyggede lysmåler kan kun tjekke det lys, som reflekteres fra motivet. Det lader sig narre og  det betyder, at ren hvid (sne fx.) ofte bliver grå og sort bliver overbelyst. Jeg har længe ønsket mig en ekstern lysmåler men de er hulens dyre.

luxi_tp_1024x1024Til morgen faldt jeg over en langt billigere løsning.

Luxi er en lille dims, som man skydes hen over iPhones frontkamera, og ved hjælp af den tilhørende app kan man måle lyset. App’en kommer med forslag til indstilling af blænde, lukkertid og ISO, som man så kan indstille manuelt på kameraet.

Den koster kun $29.95. Virker den efter hensigten er det skisme billigt og gør den ikke, er det ikke det store tab at lide.

Jeg lod mig lokke og den er nu på vej…

8 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *