Hverdagen venter om hjørnet

Julen er pakket i kasser og vi er på vej tilbage til mere hverdagsagtige tilstande.

Vi er også ved at være ved den tid, hvor mange tænker på, hvad det er, de skal være bedre til næste år. Vægttab? Motion? Laster der skal lægges på hylden?

For mig, ligesom for de fleste andre, mislykkedes det ofte at overholde de nytårsløfter vi giver os selv, så det gider jeg ikke spilde en masse krudt på.

Desuden er mine laster efterhånden ganske få… jeg er holdt op med at ryge for mange år siden og efter vi begyndte LCHF projektet i august har jeg også fået så meget styr på sukkerindtag og vægt, at jeg satser på at den bliver både ‘passende’ og stabil i 2014. Motionen må nødvendigvis begrænses til lange traveture og de kommer ganske naturligt sammen med Ninjaen og Lillebror.

IMG_8440

Inden året er helt slut og hverdagen indhenter mig, er der lige et par ting, der mangler.

Et juleboksestævne og en nytårsaften.

Førstnævnte, det traditionsrige juleboksestævne i Europahallen, løber af stablen i aften. I ‘gamle’ dage blev de altid afholdt 1. juledag. Dengang deltog jeg sammen med min tidligere svoger.

Nu er det Poden og jeg.

Vi skal først spise ude og tilbringer så resten af aften med at se på mænd/drenge, der slår på hinanden.

Hver vores fornøjelse, ikke? (:

0

One Comment

  • Catarina

    Jeg har heller ikke nytårsforsætter, fr som du skriver så holder de alligevel ikke hele året. 😉

    Det lyder til at du og poden har en skøn dag i ventet og så glæder jeg mig til at se de lækre billeder fra rigside. 🙂 For du tager da billeder ikke?

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *