Hende med hundene

IMG_7283

Vi er ved at være kendte skikkelser i mosen. Vi møder de samme mennesker stort set hver dag og mødes nu med et smil, et vink og af og til en lille sludder. Der bor nogle stykker derude og så er der jægerne og de der arbejder i mosebruget.

Det er hyggeligt og ingen ser skævt til hundene. Heller ikke selv om de af og til møder dem uden snor.

IMG_7290

I Vodskov og i bakkerne var det på et tidspunkt sådan, at jeg kunne se foragten/frygten i folks øjne, når jeg mødte dem med min ‘kamphund‘.

Sådan er det ikke her.

Måske er det fordi vi er på landet, hvor man har dyr på en anden måde end i byen. Eller også har indbyggerne i Hals bare været mindre tilbøjelige til at lade sig påvirke at mediehysteriet, der kørte i pressen for nogle år siden.

Hvem ved!!!

IMG_7293

Lillebror fandt en glemt tennisbold og var storfornøjet med sit fund.

Han havde ikke nogen som helst planer om at dele… det lykkedes ham rent faktisk at spise en godbid UDEN at tabe bolden.

11 Comments

  • Helle K.

    Dygtig hund 🙂
    Jeg ved ikke, hvem der ikke kan li’ hunde – ikke jeg i hvert fald. Jeg har altid gået lige i kødet på alle hunde – også når de stod bundet, det har bragt min mor på sammenbruddets rand mange gange, men det er heldigvis aldrig gået galt (jeg gør det selvfølgelig ikke mere).
    Jeg tror, at storbymennesker er helt anderledes end os på landet, både når det gælder dyr og andre mennesker. Når jeg møder en hund, så kigger jeg mere på ham som har fat i snoren (eller ikke har fat i snoren 😉 end jeg kigger på hunden og racen. Jeg går altid ud fra, at hvis en hund går uden snor, så er det fordi ejeren kan styre den og det er en god hund – naivt måske, men så er jeg naiv.

    • Mette

      Når jeg møder folk med hunden uden snor råber jeg lige til dem på afstand om de har styr på dyret… jeg vil ikke ret gerne passere med 110 kg. hund, hvis der pludselig gøres udfald mod dem.

      Men som jeg svarer Liselotte, så slipper jeg dem kun når der ikke er andre i nærheden. Jeg kunne aldrig drømme om at lade dem løbe løs i skoven f.eks. – her er intet overblik og man ved ikke om der er dyr/mennekser om næste hjørne.

      Men når man har overblikket – på stranden og de store marker – så lader jeg dem løbe frit.

  • Liselotte

    Jeg synes dine hunde er skønne, men jeg er nødt til at minde om, at vi er nogen, som er bange for hunde, vi ikke kender, så frygten behøver jo ikke handle om race, men om ganske almindelig vagtsomhed overfor hunde, vi ikke kender og som møder os uden snor og fører på steder, hvor det ikke er tilladt og derfor ikke burde ske 🙂

    • Mette

      Jeg ser det som min fornemste opgave som hundeejer at sørge for mine hunde ikke generer andre mennesker – så jeg har dem altid i snor når der kommer nogen (dyr og mennesker), jeg samler op efter dem, sørger for de ikke står og gør i haven og holder dem væk, når jeg har gæster.

      I Vodskov oplevede jeg desværre ofte at blive set skævt til og sågar blive råbt af, både år vi færdedes i byen i snor eller gik i hundeskoven. Og jeg tænker, at hvis man går ind i en hundeskov forventer man vel at møde løse hunde, både store og små.

      Når vi færdes i mosen er vi der som regel de eneste til fods og de mennekser vi møder er i bil eller traktor så vi generer ingen 🙂

      • Liselotte

        Vi er helt enige, kan jeg læse og i flere århundreder har f.eks. Pitbull været kategoriseret som familiehunden over alle. Det er vist først de senere år, at den – og andre – hunderace har fået stemplet som farlig.

        Jeg HADER at møde løse hunde, hvor de ikke bør findes og jeg afholder mig oftest fra at færdes der, hvor de har frirum til at nyde friheden ved at færdes frit uden snor af samme grund.

        Jeg elsker hunde, men jeg vil gerne lære dem at kende i rammer, hvor jeg er tryg 🙂

Skriv et svar til Liselotte Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *