Sensommersøndagmorgen
Lørdag blev også sen og jeg havde overhovedet ingen planer om at så tidligt op og tage til stranden. Men mobilen og hundene ville det anderledes.
Kl. 6.15 bimlede det insisterende nedenunder og der var ingen vej udenom… ude af fjerne og ned af trapperne.
Hundene ventede forventningsfulde og jeg nænnede ikke at skuffe dem. Jeg kastede noget tøj på kroppen og kørte ud på skallerevlerne.
Solen var endnu ikke stået op og vi blev belønnet for vores tidlige start med den smukkeste solopgang og en glødende orange himmel.
Efter en times tant og fjas i vandkanten er morgenens krudt brugt. Snorkboblende ligger de rundt om mig og mon ikke jeg skulle gøre dem selskab en lille times tid… synes jeg kan mærke at 4-5 timers søvn er sådan lige i underkanten.
6 Comments
Gertrud
Sikke en flot solopgang
Mette
Det var en vidunderlig morgen 🙂
Karin Abildhauge
Dejlig morgentur – skønne billeder, og du har det direkte på nethinden, så skidt pyt med det var tidligere en planlagt.
Mette
Jeg er ikke ked af at stå tidligt op… og når man så belønnes med sådan en solopgang så er klokken helt glemt 🙂
Deborah
Smukt 🙂
Mette
Den var intet mindre end fantastisk. Så snart solen var over horisonten forsvandt magien.