Sitt! Stanna kvar!
Vi træner… sit… bliv… kom… men det er ikke nemt. Heller ikke med lommerne fulde af godbidder.
Lillebror går sine egne veje og er på typisk bordeaux maner kold som jordbær is uanset hvad jeg prøver at tiltrække hans opmærksomhed med.
Ninjaen er med alderen blevet langt mere ‘førerfikseret’ (læs: madglad), så jeg tænker, at der også er håb for ham.
Eller er det måske i virkeligheden for mig (:
En split sekund lykkedes det mig, at få dem til at sidde pænt ved siden af hinanden.
Men også kun et split sekund… så fik de øje på en kat og var dem der var skredet.
4 Comments
Monica
aj, hvor er de lækre.. og dygtige…:)
Bundy Bullmastiff har også meget den holdning ” what’s in it for me ? ” ved ethvert opstillet krav eller anmodning fra vi andres side…
Mette
Det lyder som om de er i familie 😉
Lea
Synkron-siddende hunde…..smukt! 🙂
Mette
Rent held 🙂