Annullering af uge 27

Jeg har efterhånden svært ved at finde en grimasse, der kan passe… ulykkerne/uheldene er bare haglet ned over mig i den her uge.

Bare for at nævne en enkelt ting, så har jeg betalt 3500 for at få skifte en utæt tank i Poloen… til en ny tank som det praktisk talt er umuligt at fylde benzin på. Hvis jeg sætter ‘pistolen’ helt ned, tror den tanken er fyldt og lukker – hiver jeg den halvt eller helt op pisser benzinen ovenud…

Så nu holder Poloen igen på værksted og jeg arbejder igen hjemme. Jeg håber godt nok, at det er en bagatel, for jeg har vist snart brugt min kvote af hjemmearbejdsdage.

Det er kun et af de uheld, jeg har været ramt af – det andet er af privat karakter, men har været lige så dyrt og lige så besværligt…

Det er meget snart weekend, solen skinner og jeg fører ganske suverænt i vores lille Tour de France Sommer-job-leg og så tror jeg på, at uge 28 bliver fantastisk… det kan i hvert fald kun gå op af bakke.

12 Comments

Skriv et svar til Maj-Britt Vestersøe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *