Tak for dig min ven
Tænk at det allerede er et år siden verden mistede en Jens og jeg en god ven.
Jeg sender ham ofte en varm tanke og takker for, at jeg fik lov at kende ham.
Til Jens begravelse mødte jeg langt om længe en af hans bedste venner. Jeg kendte ham selvfølgelig af omtale, men havde aldrig haft fornøjelsen at møde ham. Trist, at det skulle ske under de omstændigheder. Efterfølgende har vi snakket en del og selvom ingen kan erstatte Jens, så har han vist sig, at være et menneske, som indeholder samme underfundige humor og samme eftertænksomhed, som var så kendetegnende for Jens.
Venskaber kan spire ud af de underligste ting… og slutte lige så hurtigt som de opstod.
Det var nemlig ikke kun Jens, jeg mistede sidste år. Jeg mistede også en anden ven. Ikke på samme tragiske måde, men lige så smertefuldt.
Dengang.
Set i bagklogskabens klare lys var det uundgåeligt. Jeg er squ blevet for gammel til at lege kispus og være den ‘hemmelige‘ ven… i et sundt forhold behøver man ikke bringe ofre… tænker jeg.
Et år går hurtigt. Pludselig er der gået 10. Det er lige NU livet skal leves. Ikke når børnene er flyttet hjemmefra eller hunden er død eller… NU.
Det var Jens verdensmester i.
Tak for dig min ven.
8 Comments
Anette B
Den gik lige i hjertet kære Mette…!
Hvor er jeg glad, på dine vegne, over at du havde en Jens i dit liv, og på en eller anden måde, er han der jo stadigvæk… i tankerne og i hjertet <3
Mette
Præcis Anette 🙂
Trine
Kan man få opskriften? For jeg syntes bare det er så fandens svært det der med at leve lige nu
Mette
Jeg er ikke så sikker på, at det kan læres Trine. Desværre.
Linda Kviesgaard
Hej Mette.
Tak fordi du sætter så fine ord på – det var også en af Jens’ evner… Indsigtfulde betragtninger, som han heldigvis var gavmild med. Hvor er han dog savnet!
L.
Mette
Det er han Linda, meget.
Jeg besøger ham af og til, sætter mig på kirkemuren og sender ham en kærlig tanke.
Maj-Britt Vestersøe
Her fældes en lille forsigtig tåre….
Mette
Også her…