Den sidste i denne omgang

IMG_3423

Hundene sover tungt efter en hel dag ude… jeg kunne godt selv bruge en morfar efter en træls nat (isen hjalp kun lidt), men jeg snupper i stedet en kop kaffe og går i krig med de praktiske ting, der hænger lidt. Gulvene har jeg opgivet. Med en terrassedør der står konstant åbent og to hunde, så er der snart lige så meget græs inde, som der er ude.

Pyt.

Jeg fejer, når vi når aften. Andet kan ikke svare sig.

torsdagpage

Første del af min sommerferie slutter i dag. Jeg tager en tur på job i morgen.

Ikke fordi jeg ‘skal’ eller er ventet, men fordi min ønglingskollega og bedste ven runder et meget skarpt hjørne. Det vil jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Derudover har jeg en frisørtid først på eftermiddagen og for ikke at skulle køre til og fra Aalborg to gange, så napper jeg en arbejdsdag og gemmer fridagen til en anden dag.

Poden er her i morgen og holder et vågent øje med dyrene.

Ikke at jeg tror det er nødvendigt… men better safe than sorry (:

6 Comments

  • Inge V.

    Træls at isen ikke virkede. Nougatis måske? Rengøring med store hunde, der løber ud og ind af huset er umuligt. Har selv tre stor af ubestemmelig herkomst. Efter de flyttede ind, er kosten blevet min bedste ven(inde).

    • Mette

      Jeg købte sådan en gummikost frisøren bruger… den er simpelt hen fantastisk, også til de få tæpper jeg har… den fjerner hundehår bedre end støvsugeren.

  • Charlotte

    Hold da op nogle fantstiske billeder igen igen..
    Jeg er fuldstændig skudt i de 2 her.
    og Ninjaen den bette splint, hun ser da lidt betuttet ud 🙂
    God arbejdsdag i morgen Mette

    • Mette

      Min søster er 11 år ældre end jeg. Da jeg var helt ny kiggede hun ned i vuggen og sagde: “hvor havde vi det godt inden vi fik hende, mor”… jeg tror Ninjaen tænker lidt det samme.

      Der er kommet lidt liv i kludende og det tror jeg den gamle har gavn af… selvom hun ser lidt mellemfornøjet ud 🙂

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *