Sunny side

Jeg skulle nok alligevel have taget den meteorologuddannelse jeg drømte om da jeg var helt ung, for så havde jeg måske kunnet svare på, hvordan jeg kan køre fra Hals i solskin hver eneste morgen, ende under Aalborgs skyer og returnere igen til strålende sol.

Måske er det noget med at skyer opstår over land, måske er det fordi jeg bor på Solsiden eller måske bare fortjener, at solen skinner på mig (:

valmue

Jeg vælger, at tro det sidste (:

Synes egentlig også jeg trænger til lidt solskin i min hverdag.

Arbejdet trækker fortsat flere tænder ud end nødvendigt. Jeg bliver så eventyrlig træt at de evindelige møder, den store informationsmængde, der vælter ned over os hele tiden og underlige skemaer der skal udfyldes.

Indimellem tænker jeg: kan jeg da ikke bare få lov at passe mit job?

Så enkelt er det desværre ikke – men så meget større er glæden over, at kunne køre over på ‘the sunny side’, når jeg skal hjem, tage hunden og gå en tur i mosen eller på stranden og glemme alt om  jobbet (:

0

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *