Fredagsmavefornøjelser

Jeg var bestemt ikke utilfreds da genboen i formiddag stod udenfor med en pose fine torskefileter;

Spiser du fisk..? De er fanget i nat på a haw.
.

torsk

Jo vist spiser jeg fisk. Visse fisk. Og heldigt nok… heriblandt torsk (:

Lidt af fileterne er i aften serveret på en bund af porre og champignon, drysset med salt, peber og rasp, toppet med smørklatter bagt i ovnen og serveret med persillekartofler.

Hov, jeg glemte, at der også er hældt lidt hvidvin ved.

torsk1

Enkelt, nemt og særdeles velsmagende… og vel også sundt, trods smørklatterne!

Det undrer ikke, at det er svært at få en fiskeforreting til at gå i den her by. Trods beliggenheden ved hav og fjord. Mange af byens beboere er fritidsfiskere. De fanger mere end de selv kan spise og deler derfor ud af fangsten til venner og naboer.

Middagen blev toppet med ‘Hindbærkage med kokos-marengs‘ – i dette tilfælde dog med hjemmelavet rabarber/jordbær marmelade i stedet for hindbær.

Den var jeg ikke helt tilfreds med.

Altså smagen var fantastisk, men bunden var for blød. Måske bør man bage bunden alene i nogen tid inden man lægger fyldet på… er der nogen, der har erfaring med den slags? Så tager jeg gerne mod gode råd (:

6 Comments

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *