Vingeskudt

Murren i øret har igen fået mig til at kontakte Genefke, som desvære først havde tid om en uge. Jeg fik dog lovning på en akut tid, hvis det blev værre.

Jeg er ikke i tvivl om, at også balancen er påvirket… jeg føler mig lidt vingeskudt og mister nemt fodfæstet på samme måde, som hvis jeg havde været beruset (og det er jeg altså ikke).

Indtil videre kan jeg klare den med et par Pinex – men næste uge er der en del rejseaktivitet og så er det rarest, at være skadesfri.

Vi er bl.a. trommet til stormøde i hovedstaden.

Det bliver rart at få vished om, hvor den forestående organisationsændring bærer os hen. Der er mange, som er påvirket af uvisheden. Også mere end de vil være ved. Jeg har ikke ligget søvnløs over det, men efterhånden som det påvirker selv dem, jeg regner blandt de stærkeste, kan jeg heller ikke sige mig fri for at have det kørende i hovedet.

En lille happy melodi må der til på sådan en lidt træls mandag…

4 Comments

Skriv et svar til Susling Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *