Hvad mon Ninjaen siger til det?

Jeg må være frankofil… i det mindste når det gælder hunde… i nat drømte jeg, at det er en Petit Basset Griffon Vendeen jeg skal have som hund nr. to…

petitpage

En Petit Basset Griffon Vendeen er en lille selvstændig, kærlig, glad og modig hund med et udpræget jagtinstinkt. En livlig hund og derfor ideel for den aktive familie. Den har brug for megen kærlighed og kontakt,men også for at der stilles krav til den. Og fremfor alt – konsekvens. En Petit vil gerne med ud på en løbetur,men det er lige så vigtigt at den får lov til at bruge sin næse, f.eks. ved sporarbejde. Den er ruhåret og kræver ikke megen pelspleje udover en ugentlig gennemredning og en trimning et par gange om året. Vægten ligger på ca. 15 kg. for hanner,12 kg. for tæver, højden er 34 –38 cm. Som for de øvrige Basset-racer gælder det,at den helst vil have selskab. Petit Basset Griffon Vendeen stammer fra Frankrig, hvor den oprindelig blev brugt til kaninjagt.

Og den er forresten da også ret sød…

9 Comments

  • Lisa

    Hvis du ønsker at have en “nem” hund er det absolut ikke nogen god ide at anskaffe sig en Petit Basset.
    En Petit er en meget egenrådig hund og da det er en støver er det tilrådeligt at man aldrig har den sluppet løs, medmindre det er i et indhegnet område.
    Med hensyn til pelspleje må man forvente at skulle igennem pelsen 2-3 gange ugentligt for at undgå pelsen filter til.
    Når dette så er sagt, er Petit´en en meget livlig og charmerende hund man kan have meget glæde af hvis man ikke forventer en total lydig “pleaser” hund 🙂
    Er selv ejer af 2 Petit´er 🙂

    • Mette

      “Pleaser” genet mangler Dogue de Bordeauxen også i udpræget grad så det gør mig ingenting – men jeg havde ikke regnet med, at der var så meget pelspleje med en ruhåret hund.

      Det var som sagt også bare noget jeg drømte og det kan være jeg skulle lade det blive ved det 🙂

  • Heidi

    Bullterrier er vanvittig nuttede. Hvis du spørger mig. Gad godt en miniature Bull. Og så ikke alligevel.

    Da vi skulle have hund snakkede jeg med en opdrætter af racen og hun sagde det var jordens mest stædige hund. Det ved jeg jeg ikke har tålmodighed til..

    Men i mine øjne er den så grim den er smuk. Men jeg kender også mine begrænsninger og ja næste hund bliver heller ikke en jeg skal forklare ikke æder mennesker, børn og andre dyr.

    En petit basset er også lækker men den har jo pels…

    • Mette

      Jeg synes også rigtig godt om bullterrieren – men jeg ønsker mig en ‘nem’ hund og det tror jeg langt fra den er.

      En petit basset er ruhåret og skal vel bare sendes til trim er par gange om året 🙂

  • MissMuffin

    Fnis.. Jeg elsker bullterrieren, for vi havde en da jeg var barn der hed “Baby” og hun var skøn!! Tror dog ikke Kristian er med på den! Ligesom han heller ikke var med på at overtage en Chinese Crested, som jeg synes er en super smuk hund. Nogen mener bare, at jeg har dårlig smag:) Så nu bliver det en pekingeser igen, for det ved man da hvad er…

    Har du hørt, at Dyrenes Beskyttelse er ved at bygge et nyt internat uden for Hjallerup? Det skal vidst stå færdit sidst på sommeren. Overvejer lidt, om jeg ikke kan være frivillig der også, selvom varmestuen er en tidsrøver. Kristian mener vidst bare, at jeg skal begynde at lave noget, som jeg rent faktisk får penge for, haha..

    • Mette

      Jeg er også rigtig begejstret for bullterrieren – men det er også en meget meget stærk (og viljestærk) hund. Desuden vil jeg have en hund jeg kan gå med på gaden uden at blive set skævt til.

      Jeg har hørt/læst om det nye internat ja, og har også overvejet at yde lidt frivilligt arbejde deroppe. Jeg var også ved at overveje at spørge, om I skulle bruge folk i Hjerterummet – men som nævnet flere gange tidligere er jeg meget introvert og er bange for, at det nok ville være for stor en mundfuld for mig.

      Dyr har jeg det tilgengæld rigtig fint med 🙂

      • MissMuffin

        Ja, det kan man nok ikke, for jeg har da også hørt folk omtale dem som pitbullterrierer, selvom de jo slet ikke ligner hinanden. Baby var også en ballademager, men god ved børn og dyr..
        Jeg synes hvertfald, at det kunne være spændende med noget frivilligt arbejde sådan et sted, hvertfald når man er lidt dyre-tosset:)
        Det kræver lidt, at man er god til at snakke med mange slags mennesker hvis man er i Hjerterummet, men gæsterne skal nok selv starte snakken, for mange af dem er nogle værre snakkehoveder:) Men man skal kunne tåle, at der engang imellem er nogle konflikter og at gæsterne også kan have brug for et klem. Har du mod på det på et tidspunkt, så kan du kigge ned en dag jeg har vagt, helt uforpligtende og se om det er for meget..

  • Lisbeth K

    Tør jeg nævne at jeg kender nogen som skal af med deres bull terrier (tror jeg den hedder). Sød og kærlig og meget elsket. Men de skal flytte i studiebolig med lille baby og kan ingen bolig få pga hunden…. Var det måske noget med en anden voksen hund? Hvis ikke så bare glem jeg har nævnt det og rigtig dejlig weekend til dig og hende den rødhårede

    • Mette

      En anden voksen hund er absolut en mulighed – men nok ikke lige en bullterrier (det er den med den æggeformede hoved). Selvom jeg synes det er en skøn race.

      De er meget egenrådige og jeg kender erfarne hundeejere, som ikke har kunnet magte dem, så sådan en turde jeg simpelthen ikke tage til mig.

      Også rigtig dejlig weekend til dig og så håber jeg den lille familien finder et godt sted til deres bull 🙂

Skriv et svar til MissMuffin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *