“Så tag da en pille for helvede”

– sådan sagde min søster som ganske lille engang til min mor, da hun klagede over hovedpine og det er blevet sådan en standard bemærkning i familien, når nogen piver over et eller andet.

Det er muligt min hukommelse spiller mig et puds, men som jeg husker det, så kom min mor med termometret ved det mindste hyleri og havde man ikke feber var det ud af fjernene og i skole. Måske var det ikke helt så firkantet, men i hvert fald var min mor ikke til fals for noget piven uden grund.

Det har jeg bragt videre med mig i mit liv og givet videre til min datter.

Selvfølgelig skal man ikke spille helt og møde syg/smittefarlig op på jobbet. Slet ikke. Men jeg har altså ikke noget tilovers for sygemeldinger pga. en smule hovedpine eller lidt snotnæse. Jeg betragter det simpelthen som svagpisseri. Undskyld – men så er det sagt!

Jeg har da også hovedpine ind imellem – men så napper jeg en Pinex og så er det væk i løbet af en halv times tid. Det får mig i hvert fald ikke til at sende en sygemelding.

To gange har jeg oplevet alvorlig sygdom med langvarig sygemelding tilfølge og jeg tror på, at jeg i den forbindelse har en del mere snor, netop fordi jeg ikke er sygemeldt i tide og utide.

Sat på spidsen: “så tag da en pille for helvede” og pas dit job!

0

13 Comments

  • Pernille

    Jeg er så heldig at være på en arbejdsplads, hvor ingen melder sig syge hvis ikke de er det.
    Det er i hvert fald min oplevelse. Men ellers er jeg enig med dig 🙂

    • Mette

      Du er heldig for jeg tror mange kender den kollega Pia omtaler, som har halstørklæde på den ene dag og sygemeldt den næste.

  • Maj-Britt Vestersøe

    Vi er helt enige. Er man syg (mener: syg, og ikke bare lidt utilpas), så bliver man hjemme – ellers så passer man bare sine ting.
    Vi har vel alle prøvet, især mandag morgen, at føle sig lidt uoplagt og øv, men det går jo over så snart man er kommet igang.
    Så la´dog vær´ med det piveri

  • Henny Stewart

    Så du er en af dem, der overfører dine vira til hele arbejdspladsen i løbet af mindre end 3 timer? Jeg må indrømme, at det altid har ærgret mig, når kolleger skulle spille helt og hoste og nyse og røre ved alting, så man selv blev syg kort tid efter.

    • Mette

      Det er jeg så ikke, for jeg er aldrig syg… og hovedpine smitter så vidt jeg ved ikke.

      Som nævnt i indlægget går jeg ikke ind for at man spiller helt… hvis man er syg bliver man hjemme… men pjekker man, så er det efter min mening skide ukollegialt, for det er de tilbageværende der så skal lave arbejdet. Og det pisser mig af…

  • qvinde

    Ka være man skal prøve den, næste gang en kollega kommer på job iført det helt store partisanertørklæde om halsen, blot for næste dag at ringe med lille ru stemme og sige at den er gal med maven….

    Man ved det lige som bare når det skide tørklæde kommer med på job, grr

    Til gengæld kan man jo undre sig over hvordan fanden det kan være at ondt i maven/hovedet/whatever, altid giver sig udslag i lille ru stemme, mener ik at ha hørt, at roskildesygen sætter sig på stemmeføringen..

    • Mette

      Ha ha Pia… for hulan det lyder bekendt. Når man ser sådan et tørklæde eller pakken med papirslommetørklæder så kan man nærmest starte et væddemål om hvorvidt sygemeldingen kommer næste dag 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *