Stadig tyndhudet

Jeg besøgte Susling på min tur rundt i blogland og læse hendes seneste indlæg, der handlede om en venindes død og om hvordan hun på samme tid mistede en anden veninde.

Lige som døden slukker kontakten fra det ene øjeblik til det næste, kan man også slukke kontakten med et enkelt klik på facebook. Så det gjorde jeg og har nu to venner mindre.

Hun ramte mig lige i solar plexus og åbnede et sår, som ikke helt vil læges…

PS: vejret er alt alt for smukt at være inde i… så nu tager Ninjaen og jeg altså til fjorden!

9 Comments

    • Mette

      Jeg så blot lige mig selv i de få sætninger… her var det blot mig, der med et klik blev reduceret til ingenting… og det på et tidspunkt, hvor jeg netop havde mistet en ven på tragisk vis og derfor netop havde brug for en ven.

      Men sådan er der jo så meget.

      • Susling

        Det er jeg ked af at høre, Mette. Min historie er nu ikke helt den samme. Jeg ville f.eks. aldrig gøre den slags med en tæt ven. I min bog skal der være plads til hinanden og til at man en gang i mellem gakker mentalt ud. I mit tilfælde var det her en tidligere veninde fra meget gamle dage, som havde kontaktet mig på fb. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt man kan indhente så mange år – især fordi vi måske heller ikke ligefrem var bedste venner den gang – eller i hvertfald holdt op med at være det i en forholdsvis ung alder. Og hun fik altså at vide, hvad jeg mente, før jeg trykkede delete. Ikke på en måde jeg er stolt af. Faktisk blev jeg lidt pinlig. Men jeg fortryder ikke.

        Din historie er så nok anderledes, men jeg mener nu, at når den slags sker, så har det nok været på vej i længere tid. Men det har jeg vist skrevet til dig tidligere.

  • Deborah

    Som jeg skrev til Susling, synes jeg det er overmåde trist, at de ikke kan rumme hinanden og måske man skal lade drastiske beslutninger ligge, når man ikke er sig selv….

    Der er INTET værre og være den der sidder tilbage med en følelse af, at man har gjort noget, man ikke ved, hvad er. Sådant et sår heler aldrig, når man ikke får muligheden for at tale om det, og i det mindste få en forklaring. Prøv du den fornemmelse med en barndomsveninde, der var som en søster ….. den er rigtig svær. Så jeg forstår dig godt.

    Vejret er smukt, men jeg kan ikke det hele, så jeg når ikke ud i dag.

  • qvinde

    Du har så meget ret Mette, og det er bare ikke helt til at lægge noget bag sig når man fortsat kan følge lidt med i hinanden stadigvæk.

    Det pis koldt idag, men er du gal det er en frost der gør rigtig godt i hovedet- også inden i det:)

    • Mette

      Jeg bliver bedre og bedre til at lægge bånd på mig selv og på et tidspunkt skal det nok lykkes mig at slippe det helt.

      Kulden bed i kinder og lår… det var fa’me dejligt 🙂

Skriv et svar til Susling Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *