Det var den dejligste morgen i 100 år
Der var ikke en vind der rørte sig til morgen, vindmøllerne var tavse og i det fjerne kunne jeg se røgen fra storbyens skorstene stige lige til vejrs.
Ved dokken var vandspejlet helt helt stille uden den mindste krusning og spejlbilledet af bygningerne stod næsten perfekt.
Stille er der også i livet.
Uden krusninger på vandet.
Det er godt.
Og tiltrængt.
Jeg tænker, det var den dejligste morgen i 100 år.
4 Comments
Rikke
🙂 ….og så ikke så meget andet
Mette
Næ… det blev endnu en frustrerende dag… men den var god lige til det øjeblik jeg trådte ind på kontoret 🙂
Rikke
Så husk det gode, glem det grå. Let at sige, men bare det at blive mindet om det er somme tider nok 🙂