Rejekælling…

– er ordet, der falder mig ind, når jeg lytter til min nye nabo.

De har to drenge. Tre og fem eller fire og seks. Deromkring. Nu har jeg siddet i haven et par timer og forsøgt at koncentrere mig om min bog, men der er dæleme svært, når der bor en rejekælling inde ved siden af som konstant – og her mener jeg konstant – skælder og smælder på de to drenge.

“Hold op med det”, “La’ nu vær’ “, “Nu stopper du med det der”, “Kom ud derfra”, “Hold så kæft, jeg gider ikke høre mere på jer”, ” Nu tæller jeg til tre og så er det op på værelset… et, to”, “du kommer fan’me i seng, hvis ikke du holder op”…

Og det værste er… de er fløjtende ligeglade… de er sikkert og desværre, så vant til, at der bliver talt så grimt til dem og at det absolut ingen konsekvens får, at det blot ryger ind af det ene øre og ud af det andet.

Jeg har helt lyst til at optage hende og be’ hende lytte til sig selv…

– men det vil nok ikke gøre noget godt for naboskabet!

7 Comments

  • Maj-Britt Vestersøe

    Det gør det nok ikke – jeg tror, vi alle kender de der typer……… udenfor pædagogisk rækkevidde. Skræmmende at tænke på, at deres børn, får børn, som sikkert vil opdrage på samme facon – disse børn får også børn osv osv

  • Maj-Britt Vestersøe

    Hvorfor er det lige, at nogle forældre truer ungerne med, at de kommer i seng, hvis de ikke opfører sig ordentligt??? Jeg mener jo faktisk, at en seng, skal være et rart sted at opholde sig – og ikke et sted man havner som straf.

    …… og så tror jeg nok, at jeg ville tage en lille snak med den nabo!!

    • Mette

      Jeg tror desværre ikke snak hjælper… at dømme udfra ordforrådet er det nemlig heller ikke studenterhuen, der trykker 🙁

  • Monica

    dødssynd måske, men nui hvor kan det være svært nogle gange…
    hende her lyder som et pragteksemplar af en mor… ( not!) Hvor tit tror du de drenge gider komme hjem og besøge deres mor når de engang flytter hjemmefra ?
    Men hvad, man kan blive overrasket… ingen er så loyale som børn…

  • Pernille

    Men jeg ville forstå hvis du gjorde det. Ud over at det er synd for drengene og ikke kan være særlig sjovt at være i, er det på grænsen til hvad man som nabo skal finder sig i. Det kan ikke være særlig afstressende at ligge i haven med sådan en konstant kværnen i baggrunden 🙁

    • Mette

      Det er ikke særligt afstressende nej… men min erfaring siger mig, at det er en dødssynd at blande sig i andre menneskers børneopdragelse, så jeg må hellere lade være :-/

Skriv et svar til Maj-Britt Vestersøe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *