Utroskab eller dét, der er værre…

Lørdag formiddag. Der er Mads & Monopolet i min radio. Som så ofte kommer der dilemmaer, der omhandler utroskab på den ene eller den anden måde.

“Jeg kunne komme i tanke om karakterbrister, der var meget værre”, sagde en af deltagerne.
.

Hun begrundede det med, at hun hellere ville have en mand, der elskede hende højt og måske var faldet for ‘en tilfældig fristelse’ end en mand, der var voldelig, løj eller svigtede hende følelsesmæssigt.

Det tænkte jeg lidt over og jeg tænker, at jeg er enig.

Utroskab er oftest associeret med noget seksuelt.

Og det er da også dét, der først falder mig ind… altså den fysiske utroskab… men hvad med den ‘sjælelige’ utroskab? Den hvor partnerens hjerte tilhører en anden, hvor man følelsesmæssigt svigtes… uden der nødvendigvis er noget seksuelt involveret!

Er det ikke meget værre?

Har man så ikke for alvor ‘tabt’..? hvis man kan bruge det udtryk. Det holder jo ikke bare lige op.

Jeg tænker, at jeg faktisk ville føle mig langt mere svigtet og magtesløs i den situation.

Hvad tænker du?

 

11 Comments

  • Dorte

    Hvad er værre end utroskab ??

    Dét har jeg et bud på …;

    Det er når ens mand gennem 20 år kommer og fortæller at han har været utro i 5 måneder med en 22 årig pige – han er selv 44.
    Som om at det ikke er nok, så er hun gravid og de vil beholde barnet.

    Dét er værre end “bare” utroskab.

    Gad vide hvad Mads & Monopolet ville sige til det 😉

    Jeg overlever – på den ene eller den anden måde og det gør vores to teenagepiger også.

    /Dorte

    • Mette

      Det må siges at være en ordentlig kamel at sluge… håber du og dine piger kommer hele ud på den anden side.

  • Deborah

    Hm, jeg har faktisk været på “begge sider af hegnet” om jeg så må sige. Og jeg kan kun sige: Utroskab i enhver form, er tegn på, at der er noget galt – helt galt! Selvfølgelig kan man begå fejl, og man kan også overvinde måske EN gang utroskab (af den fysiske slags), men som du selv er inde på, er den sjællige utroskab, hvor der er virkelige følelser involveret, langt, langt værre og ikke noget, man bare kommer over. At vold slet ikke hører nogen steder hjemme, er en helt anden slags, og retfærdiggør ikke utroskab på nogen måde.

    Jeg mener ikke, man på nogen måde kan retfærdiggøre det faktisk, hverken den ene eller den anden slags. Man må gøre op med det forhold man er i, før man begiver sig ud i et andet. Helt basalt. Hvis det er kærlighed tilbage, kan der med stort arbejde måske skabes grobund for tilgivelse og redning af forholdet i de tilfælde. Jeg har bare ikke set det lykkes, omend det formentlig sker. Så derfor tænk jer om INDEN I er utro for det kan koste jer meget mere, end I måske er villig til at betale. Det er mine tanker omkring det.

    • Mette

      Jeg har også stået i begge lejre… eller faktisk i alle tre…

      Utroskab er noget lårt, uanset hvilken lejr man befinder sig i, men jeg har samme holdning som du… en enkelt fejltagelse tror jeg godt jeg ville kunne tilgive (afhængig af omstændighederne) hvis ellers jeg følte at manden elskede mig…

  • Koh-I-Noor (Bettina)

    Jeg synes ikke, nogen utroskab er værre eller bedre end andre. Det handler om, at man misbruger et andet menneskes tillid, og hvis dét skal gradueres, er man på et skråplan. Er man villig til at gamble med sit forhold, skulle man måske overveje, hvorfor man overhovedet bliver i det.

    • Mette

      Der kan være mange årsager til at blive i et forhold, men ellers har du da helt ret det er i høj grad svigt af tillid.

      Jeg tænker bare, at følelser er svære, for ikke at sige umulige, at kontrollere og jeg tror, jeg ville have nemmere ved at tilgive at min kæreste var faldet for en fristelse end at han var forelsket i en anden… som Rikke siger, “Det tror jeg ikke man kan hive i land igen.”

      • Koh-I-Noor (Bettina)

        De mange årsager til at blive i et forhold… Er det ikke udenomstingene? Børnene, økonomi, tryghed osv. Altså et forhold bygget på alt andet end kærlighed og tillid.

        Hvis man er i et forhold med stor kærlighed, tror jeg ikke på, at man hverken forelsker sig i en anden eller på nogen måde kan fristes til sex. Jeg synes, man stikker sig selv blår i øjnene, hvis man mener at lidt sex ikke betyder noget i det lange løb.

        Jeg vil ikke hive kærligheden/ham i land, hvis han har valgt mig fra – uanset om det var i et kvarter eller i et år. Da han valgte mig fra, viste han mig, at hans kærlighed til mig ikke var stærk nok.

        • Mette

          Det er lige nøjagtig “udenomstingene” der holder mange sammen…

          Jeg har selv levet (alt for længe) i et ægteskab, hvor det eneste der bandt os sammen var vores datter.

          Det holdt så heller ikke og nu er jeg godt skilt. Men ikke alle har det mod og den styrke, der skal til at bryde ud af et langt forhold, så vælger de hellere det bekvemme og lukker øjnene for den manglende passion.

          Og du har helt ret… jeg ville heller ikke hive kærligheden i land, hvis jeg var blevet valgt fra.

  • Rikke

    Jeg synes utroskab er en svær ting at definere, for jeg tror i høj grad det afhænger af situationen man står i. Hvis forholdet på andre måde kører på pumperne, så bliver den seksuelle utroskab ofte til den berømte dråbe der får glasset til at løbe over.

    Men ud over det, så er jeg faktisk enig med dig. Man kunne blive udsat for det der er værre, og det kan da i høj grad være den sjælelige utroskab. Så er man pludselig ikke til stede i dagligdagen mere, men er hele tiden videre. Og hvem vinder noget ved det ? Kan kun se tabere her, på alle måder, for ingen er glade og lykkelige, hverken børn eller voksne der står i situationen.

    Så jo….den seksuelle utroskab kan man nok tilgive, selvom det vil kræve “lidt” oprydning. Men det andet ? Det tror jeg ikke man kan hive i land igen.

    • Mette

      Der var en der definerede utroskab som alt det, du ikke ville gøre. hvis din kæreste stod ved siden af… måske er det sådan det er.

      • Rikke

        Måske….
        Men man kan vel godt være et andet sted inde i hovedet, selvom man står ved siden af sin kæreste, eller….?

        Personligt ville jeg her foretrække, at fyren åbenlyst kigger efter et godt skår på gaden, og så bagefter vender sig om og siger;”men det er dig der er min, og det er jeg stolt af”

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *