Optur trods alt

I modsætning til de sidste par dage nåede jeg at se solen i dag. En dejlig afveksling.

I aftes kørte jeg rundt i så fed en tåge, at jeg vil gætte på max. 50 meters sigtbarhed. Til morgen var der udsigt til den smukkeste stjernehimmel. Bilerne var pakket ind i is og græsset knasede under støvlerne. Behøver jeg sige, at jeg nød morgenturen?

De sidste måneder har været drøje at komme gennem og indimellem har jeg været så træt, at jeg kunne sætte mig ned og tude. Men når jeg så ser, at min indsats gør en forskel, at nogen bliver glade, så overkommer jeg en smule mere. Og lidt til. Med et smil.

Det rart, at føle sig værdsat. At mærke at man betyder noget for nogen. At det jeg har at tilbyde også er noget værd. At nogen bryder sig om mig, som den jeg er og har rummelighed nok til mine underligheder.

Det er rart at blive bekræftet. På alle måder. Og det bli’r jeg. Det bliver man da glad i låget af.

One Comment

  • Helle K.

    Ja du har ret – det er dejligt 🙂 og godt at du lige minder om det, jeg synes, at man let kan glemme og overse de små tegn i hverdagen – du ved, når det hele bliver en selvfølge…
    God dag 🙂

Skriv et svar til Helle K. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *